Vejret

Vindstød kan nå stormstyrke torsdag

DMI har udsendt varsel om kraftig blæst i Nordjylland

NORDJYLLAND: Torsdag bliver en blæsende dag i det nordjyske. Vinden vil tiltage og nogle steder nå op på stormende kuling i middelvind, og det kan give vindstød af stormstyrke.

Sådan lyder et varsel fra DMI. For Nordjylland gælder varslet om vindstød af stormstyrke for Thy og Mors, og det er mellem klokken 6 og 11 torsdag. Men hele regionen får altså en blæsende dag.

Det skyldes et lavtryk, der dannes natten til torsdag i Nordsøen og vil rulle hurtigt hen over Nordjylland. Det er endnu usikkert, hvilke områder der især vil blive ramt.

Vindstød af stormstyrke ligger på 25 til 30 meter i sekundet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden