Thistedbo blev første ”årets kirkefrivillige”
Biskop Henning Toft Bro kalder Anna Marie Rask fra Thisted for et fyrtårn i diakonien
THISTED: Anna Marie Rask fra Thisted var onsdag formiddag i bispegården på Thulebakken i Aalborg for at blive udnævnt til Aalborg Stifts første ”årets kirkefrivillige”.
Med hæderen fulgte en bronzestatuette af kunstner og præst Benny Vindelev og et diplom, der blev overrakt af biskop Henning Toft Bro. Samtidig var der et diplom til Thisted Menighedsråd, der var repræsenteret ved formand Jens Kristian Eriksen og næstformand Kirsten Agger.
Komiteen bag udnævnelsen, som udover biskoppen består af Nibe Festivalens leder Peter Møller Madsen og præst og kommunikationskonsulent Christian Roar Pedersen, fremhæver Anna Marie Rasks arbejde med børn, unge og familier som en rød tråd gennem hendes frivillige virke.
”Anna Marie formår at skabe relationer og være en voksen, som børn og unge kan spejle sig i,” siger Henning Toft Bro i en pressemeddelelse fra stiftet og fortsætter: ”Den form for direkte diakoni er der et stort behov for.”
Han kaldte i den forbindelse Anna Marie Rask for et fyrtårn - ikke kun i Thisted, men i hele stiftet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.