Thisteds bymidte set sådan lidt fra oven

Byggerier overalt i Thisted sætter nye rekorder i dette forår og den kommende sommer

J.P. Jacobsens Plads ligger i dag hen i et ufatteligt byggerod, men snart rejser der sig en kæmpemæssig bygning, som på forhånd af bygherrerne er udråbt til et arkitektonisk mesterværk. Foto: Klaus Madsen
Thisted 8. maj 2007 00:08

Byggeboomet i Thisted sætter nye rekorder i denne forsommer, hvor brummende entreprenørmaskiner er del af den melodi, man kunne kalde byens melodi. Opførelsen af det kommende J.P. Jacobsen Center i Thisteds hjerte spiller en hovedrolle i dette byggeorkester, og der skal mere end almindelig fantasi til at forestille sig, hvordan Thisted vil tage sig ud, når det nye center forventes at slå glasdørene op den 15. oktober 2008. De store krydsfinerplader, som omgærder byggepladsen og skærmer for de mange nysgerrige blikke, appellerer til unge mennesker, der bevæbnet med spraydåser giver deres uforbeholdne mening om dette byggeboom og andre af livets forhold. Men overalt bygges der fra det mindste til det største. Håndværkerbiler holder alle vegne. De orange kabler ligger alle vegne for at minde os om, at de elektroniske hovedveje er ved at blive rullet ud. @Byli.9.special.bund:Af Poul Erik Holm poul.erik.holm@nordjyske.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...