Thomas Bjørn topper sit Ryder Cup-hold med rutine

Europas Ryder Cup-kaptajn Thomas Bjørn har uddelt sine fire wildcards. Holdet er nu komplet med 12 spillere.

Ritzau
Thomas Bjørn har tidligere været vicekaptajn for Europas Ryder Cup-hold. For to år siden blev han udvalgt til at være kaptajn ved dette års Ryder Cup i Frankrig. Han har tre gange som spiller deltaget i turneringen. Første gang i 1997. Arkivoto: Stuart Franklin/Ritzau Scanpix
Golf 5. september 2018 15:17 - Opdateret 5. september 2018 15:39

GOLF: Europas Ryder Cup-kaptajn Thomas Bjørn har valgt sit endelige hold, og er nu klar til dysten mod USA ved turneringen 28. til 30. september.

Ud over de første otte spillere, der er direkte kvalificeret til holdet, har Thomas Bjørn uddelt fire wildcards til Paul Casey, Sergio García, Ian Poulter og Henrik Stenson.

Fire rutinerede spillere, der skal supplere Thorbjørn Olesen, Tommy Fleetwood, Tyrrell Hatton, Rory McIlroy, Francesco Molinari, Alex Norén, Jon Rahm og Justin Rose, der alle kvalificerede sig via ranglisterne.

De 12 spillere skal forsøge at tage revanche i Paris, når de forsvarende mestre fra USA kommer på besøg i Europa.

USA’s kaptajn har blandt givet et wildcard til golflegenden Tiger Woods, der vender tilbage til Ryder Cup efter seks års fravær.

USA mangler stadig at udtage den sidste spiller. Det sker mandag.

Europa har vundet syv ud af de seneste ti Ryder Cup-opgør.

Turneringen bliver i år afholdt ved Le Golf National, der er Frankrigs nationale golfcenter. Det ligger i udkanten af Paris.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...