Thomas Enevoldsen skadet under træning

AaB-talentet vred om på foden og måtte hjælpes fra banen. Det meste af truppen holdt træningsfri og gik i stedet i tyrkisk bad.Dagens billeder fra AaB's træningslejr i Tyrkiet

Jimmy Nielsen i tyrkisk bad. Foto: Bente Poder

Jimmy Nielsen i tyrkisk bad. Foto: Bente Poder

Midtbanetalentet Thomas Enevoldsen var en af blot fem AaB'ere, som onsdag blev sendt til formiddagstræning under AaB's træningslejr i Tyrkiet. Men selvom han trænede for nedsat kraft på grund af problemer med et "trælår" , gik det galt, da han i en simpel vende-situation vred om på sin ene fod, og i smerte kastede sig i græsset. Thomas Enevoldsen måtte hjælpes fra banen hen til bussen, og igen fra bussen og til hotelværelset. Det står endnu ikke klart, hvor alvorlig skaden er. Efter tirsdagens træningskamp mod et lidt hårdhændet ukrainsk mandskab, gik også Poul Hübertz rundt og humpede slemt på en dårlig fod, Michael Jakobsen er plaget af en begyndende lyskeskade, og Kasper Risgård klagede over knæsmerter. Resten af truppen tog sig onsdag en slapper, der bl.a. bød på bowling og tyrkisk bad.