Thomas Nielsen på delt 4. plads

Thomas Nielsen kunne forlade golfbanerne i Gatten med en præmiecheck på 13.650 kroner.

Thomas Nielsen kunne forlade golfbanerne i Gatten med en præmiecheck på 13.650 kroner.

FJERRITSLEV:Thomas Nielsen, golfmanager og pro-træner i Jammerbugtens Golfklub i Fjerritslev, sluttede Nickent Golf Invitationel Pro-Am på en delt 4. plads med seks slag under par. Det gav en kontant pengepræmien på 13.650 kroner. Turneringen med 48 deltagere skulle spilles på Himmerlands Golf & Country Club i Gatten over tre dage - fredag, lørdag og søndag. Turneringen var samtidig finale på både ECCO Tour 2008 og Nordic League. Grundet regnvejr natten mellem lørdag og søndag blev søndagens finale aflyst. Thomas Nielsen har tidligere kvalificeret sig til Ecco Tour 2009 ved at vinde en afdeling af Ecco Tour 2008. - Jeg er tilfreds med resultatet. Lørdag havde jeg er par dårlige huller, men kom virkelig tilbage i spillet, fortæller Thomas Nielsen. Sideløbende med pro'ernes turnering afvikledes en PRO-AM, hvor Thomas Nielsen dannede team med Erik Sørensen. De vandt førstedagens runde med 61 slag, ni under par. Efter lørdagens runde var de fortsat alene på førstepladsen med samlet 16 slag under par.