Aalborg

Thomas vier et år til Gud

Det giver 19-årig student fra Rørbæk mening at arbejde som kristen frivillig

Thomas Christensen møder andre unge, kristne frivillige. Her Nanna Gummesen, der er frivillig på Sjælland. Privatfoto

Thomas Christensen møder andre unge, kristne frivillige. Her Nanna Gummesen, der er frivillig på Sjælland. Privatfoto

Selvom langt de fleste studenter har travlt med at bruge friårene inden studietiden på jordomrejser og backpack oplevelser, vil 19-årige Thomas Christensen fra Rørbæk ikke bytte. Han er netop begyndt som frivillig i Aalborg for Kristeligt Forbund for Studerende (KFS). Thomas Christensen tog studentereksamen fra Vesthimmerlands Gymnasium sidste år og tog derefter på Kristelig Forbunds Højskole og fortsætter altså som frivillig. - Det giver mig rigtig god mening at bruge tiden på Gud og på andre mennesker, forklarer han. Jeg synes, at det er meget spændende at få lov til at møde mennesker, arbejde sammen med dem og måske hjælpe dem, fortæller Thomas.