Hobro IK

Thomasberg søger efter FCM-koden

Hobro-træner roser midtjydernes effektivitet før pokalkvartfinalen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

FODBOLD:Aldrig i Hobro IK’s historie har klubben været i en pokalsemifinale i fodbold. Derfor slår cheftræner Thomas Thomasberg fast, at torsdagens kvartfinale mod FC Midtjylland har holdets fulde opmærksomhed.

- Når vi er kommet så langt, ville det være åndsvagt ikke at gå ind og give alt for at vinde. Også selvom det skulle kræve 120 minutter og en straffesparkskonkurrence.

FC Midtjylland - Superligaens aktuelle nummer to - bliver dog en svær lås at dirke op.

- Jeg har ikke helt knækket, hvordan man slår dem endnu. Jeg mødte dem vel 10 gange med Randers uden at vinde, og det er heller ikke lykkes endnu med Hobro. Men jeg synes faktisk, vi spillede en god kamp i foråret, hvor vi tabte 2-1 hjemme. FCM er bare vanvittigt effektive - ikke mindst på deres dødbolde, siger Thomas Thomasberg.

Kampen fløjtes i gang kl. 18.30 på DS Arena.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.