Hobro IK

Thomasberg tilfreds med en halvleg

Hobro blev udspillet efter pausen i Silkeborg

Det var Silkeborg, der kunne juble efter total dominans efter pausen. Foto: Mikkel berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Det var Silkeborg, der kunne juble efter total dominans efter pausen. Foto: Mikkel berg Pedersen/Ritzau Scanpix

FODBOLD:Det blev aldrig den helt store fodboldkamp, da Silkeborg og Hobro torsdag aften tørnede sammen i Superligaens Gruppespil.

Mandagens kamp mellem de samme to hold betød nemlig, at de to hold ikke havde det store resultatmæssige at spille for, da Hobro ikke længere kan rykke ned, og Silkeborg ved, at de skal ud at spille nedrykningskampe.

Og det så man især efter pausen.

- Jeg var tilfreds med indsatsen i de første 50 minutter. Indtil Silkeborg scorer, synes jeg, at vi er ganske godt med. Men derfra synes jeg, at vi falder en del sammen. Og der bliver det tydeligt, at nogle spillere er meget trætte både fysisk og mentalt. Jeg kan udvise en vis forståelse for det, når man tænker på de mange kampe, og at vi lige havde den store succes i mandags. men det er ikke noget, jeg kan acceptere ret længe, siger træner Thomas Thomasberg.

- Jeg giver ikke meget for at tale om manglende motivation, for indstillingen skal være der. Men igen, så er der nogle spillere, der er trætte på flere planer nu, og det betyder nok også, at der er nogen, der skal have en pause i de kommende kampe, så vi kan have alle mand klar, når vi skal i gang med playoffkampene, siger han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.