Fodbold

Thomsen: Meget optimistisk

Den tilbagevendte midtbanespiller tror på sejr i Zagreb

AaB er i knæ efter onsdagens nederlag til Dinamo Zagreb. Nicolaj Thomsen tror dog på et comeback, når der er returkamp i næste uge. Foto: Martin Damgård
AaB er i knæ efter onsdagens nederlag til Dinamo Zagreb. Nicolaj Thomsen tror dog på et comeback, når der er returkamp i næste uge. Foto: Martin Damgård

AALBORG: Da AaB onsdag aften mødte Dinamo Zagreb i Champions League-kvalifikationen, var det for første gang i denne sæson med midtbanespilleren Nicolaj Thomsen på holdet.

Men glæden over et comeback blev overgået af ærgrelsen hos Thomsen ovenpå nordjydernes 0-1-nederlag.

- Det var en kamp, vi ikke burde have tabt. Vi starter som lyn og torden, og jeg sad egentlig bare og ventede på, at vi ville få scoret i den periode. Men når man ikke får scoret i sine gode perioder, så går det ofte galt, og det gjorde det desværre også lidt i dag (onsdag, red.), sagde Thomsen.

Selv fik Thomsen 45 minutter i sit comeback, da han i pausen erstattede skadede Kasper Risgård.

- Risgård fik et trælår, han ikke kunne løbe varm igen, og så røg jeg direkte ind i det. Jeg havde håbet på spilletid, men nok ikke troet, at jeg ville få så meget. Det var lidt hårdt for lungerne til sidst, erkendte Thomsen.

Trods onsdagens nederlag er landsholdsspilleren fortsat fuld af fortrøstning forud for næste uges returkamp.

- Det her var kun første slag. Vi skal jo bare vinde 1-0 dernede, så er vi sikret forlænget spilletid, og så kan alt ske. Vi er stadig meget optimistiske, lød det fra Nicolaj Thomsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden