Thor Hushovd er blevet droppet til Touren

BMC-holdet har droppet nordmanden Thor Hushovd, selvom han før har haft stor succes i Tour de France.

Thor Hushovd er blevet droppet til Touren

10 etapesejre og vinder af den grønne point-trøje to gange i karrieren.

Den norske cykelstjerne Thor Hushovd har et flot cv i Tour de France-sammenhæng, men det imponerer ikke BMC-holdet, som har droppet ham til årets franske etapeløb.

- Vi har kigget på løbets profil, resultaterne hidtil i denne sæson og rytternes fysiske beskaffenhed, siger BMC-præsident Jim Ochowicz ifølge AFP.

Til gengæld var der ingen overraskelser i forhold til den øvrige trup.

Den 36-årige australier Cadel Evans er med som kaptajn og klassementshåb, og det samme er seks af de ryttere, der hjalp han frem til den samlede Tour-sejr i 2011.

- Jeg er glad for, at så mange fra det gamle hold er bragt sammen til denne udfordring, siger Evans.

Desuden er verdensmester Philippe Gilbert og den talentfulde amerikaner Tejay van Garderen med på holdet.

Tour de France begynder 29. juni.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst