Thor P.: Skuden skal ændre kurs

Finansministeren foretrækker tilpasninger frem for reformer

KØBENHAVN:Det bliver dyrt for den fælles husholdningskasse, når der om få år kun vil være tre på arbejdsmarkedet til at forsørge fire udenfor. Derfor vrimler det med ideer til reformer for at sikre samfundsøkonomien. Men indtil videre har danske økonomer i hobetal, den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation OECD, EU-Kommissionen og danske erhvervsorganisationers råb om reformer prellet af på regeringens Venstre-ministre. Finansminister Thor Pedersen (V) er uddannet økonom og har derfor en faglig baggrund for at bedømme den samfundsøkonomiske udvikling, men ordet "reform" fænger ikke rigtigt i hans politiske ører. - Tilpasninger hen ad vejen er at foretrække fremfor reformer over night. Alle bække små i stedet for en stor å - det er mere tillidsskabende, siger Thor Pedersen. Der er langt fra den økonomiske nødvendighed til den politiske virkelighed. Finansministeren giver ikke meget for alle de velmenende råd om reformer fordi de økonomer, der kommer med dem, ikke sidder og skal skaffe flertal for dem. - Det er et angreb på velerhvervede og velfortjente rettigheder. Det er en politisk kunst at gøre det, der er muligt. Det har taget 30 år at nå hertil, hvor vi er i dag, og det vil tage 30 år at rette op på det med de reduktioner og ulemper, det tager med sig, siger Thor Pedersen. Godt nok mener han ikke, at det klæder et af verdens rigeste lande, at hver fjerde i den arbejdsduelige alder mellem 15 og 66 år forsørges af staten. - Det er ikke en god ambition, at så mange ikke oplever den tilfredsstillelse, det er at være selvhjulpen. Men gennem en meget lang periode har der været en kultur af omsorg. Vi har bygget systemer op, hvor der har været meget stor forståelse for, at så mange ikke er på arbejde, fordi der ikke var arbejde til rådighed, siger Thor Pedersen. Han henviser til, at det ikke har afspejlet sig i ledigheden, at en del er udstødt fra arbejdsmarkedet eller har manglet motivation til at komme i arbejde. Gennem 90'erne blev der opfundet flere overførselsindkomster, som folk blev parkeret på, og de reelt ledige danskere indgik ikke i statistikken over arbejdsløse. - Det trækker altid spor efter sig. Men det er en kultur, som vi må ændre, siger Thor Pedersen. Han mener, at Danmark skal væk fra en kultur, hvor mennesker bliver svøbt ind i omsorg af overførselssystemet. For der bliver brug for mange flere hænder på arbejdsmarkedet, når færre i arbejde i fremtiden skal forsørge flere udenfor. Supertankeren lastet med velfærdsydelser skal altså ændre kurs. Med Thor Pedersen som regeringens solide operatør i det økonomiske maskinrum skal de offentlige udgifter styres i stram snor, gælden skal halveres og arbejdsstyrken vokse. 60.000 flere skal i job inden 2010, før den økonomiske kabale går op. Blandt økonomer fremstår finansministeren som en "Palle Alene i Verden", når det gælder en klipppefast tro på, at regeringens ambitiøse økonomiske plan for 2010 går op uden omfattende reformer. - De omkostninger, der er til overførselsindkomster på et uændret niveau, er indregnet i 2010-planen. Planen er kun en matematisk målestok for, hvordan det kan gå op økonomisk, men jeg hæfter mig mere ved de menneskelige mål. Økonomiske modeller tager ikke retfærdige og menneskelige hensyn, siger Thor Pedersen. Arbejdsstyrken og en stram styring af de offentlige udgifter er 2010-planens akilleshæl, men finansministeren er optimist. - Vi har et politisk mål om at halvere gælden for at få råd til fremtidens ældre, og det skal nok også nås, men dark horse i regnskabet er konjunkturerne, som jo ikke har haft det for godt, siger Thor Pedersen. Finansministeren er overbevist om, at skattestoppet vil opdrage kommuner og amter til at se på, om de bruger pengene de rigtige steder. Det er historisk lavt, når de offentlige udgifter i flere år frem til 2010 kun må stige 0,5 procent årligt - en manøvre der ikke tidligere er set gennemført. Finansministeren erkender, at det stiller store krav til prioritering i den offentlige service. - Det kræver en stram og omhyggelig prioritering. Både regeringen, kommuner og amter må fortælle vælgerne, hvordan der skal prioriteres. Det er en stor opgave, fordi det er en anden måde at bruge pengene på, siger Thor Pedersen. Hvis kommuner og amter gennem bedre tilrettelæggelse af arbejdet kan effektivisere to procent om året - hvilket de uvildige vismænd har svært ved at tro på - vil der blive frigjort 2,5 mia. kr. til mere service. - Over tid har der været et skred, hvor tendensen har været, at arbejdstiden ikke er brugt optimalt på at yde borgerne service. Det gælder eksempelvis skolerne, ældreplejen og børnepasningen. Der skal vilje og engagement til at ændre systemerne og bryde faggrænser, så vi kan få mere for pengene, siger Thor Pedersen. Det offentlige skal måles på kvaliteten og ikke lønkroner samt antallet af ansatte. Imidlertid viser nye tal fra Danmarks Statistik, at han er på en særdeles vanskelig opgave om bord på supertankeren. Allerede i årets første tre måneder steg de offentlige udgifter overraskende med 0,4 procent, og hvis væksten bliver på nul resten af året, står han alligevel med en vækst på 1,4 procent i de offentlige udgifter ved årets udgang. Altså mere end dobbelt så stort som forudsat. Vokser de offentlige udgifter med samme hast i resten af året, vil det offentlige forbrug vokse med 2,1 procent i år. Når det gælder opgaven med at få arbejdsstyrken til at vokse, peger finansministeren på, at når først behovet for arbejdskraft viser sig, vil virksomhederne være gearet til at tage udfordringen op, så flere danskere og indvandrere kommer væk fra overførselsindkomster og ud i job. - Der skal en radikalt anderledes linie til. Invandrergrupper har selv sagt, at vi er nødt til at stille krav. Vi skal selvfølgelig hjælpe med det, man ikke kan selv. Men det man kan selv, det skal man også lære for at kunne begå sig på det danske arbejdsmarked. Og her ligger en stor opgave med fleksibilitet på arbejdsmarkedet, så der er plads til alle og andre kulturer, siger finansminister Thor Pedersen. Men der er også brug for, at danskerne ikke går tidligt på pension.Efterlønnen vil han dog ikke pille ved. - Vi har råd til efterlønnen, men ikke til, at alle danskere går på efterløn. Vi har brug for, at sunde og raske fortsat vil blive på jobbet og bidrage til samfundsøkonomien og være solidarisk med, at vi gerne vil have et velfærdssamfund, siger Thor Pedersen. Han mener, at den økonomiske gevinst på 120.000 skattefrie kroner fra staten ved at springe efterlønnen over og fortsætte i job til de 65 år er en overset gulerod. Men arbejdsduelige danskere må gerne fortsætte i job længere, end til de er 65 år. - Det er aldersterror, når det er dåbsattesten, der tvinger folk på pension. Det må vi også gøre op med blandt de statsansatte, siger Thor Pedersen. Så på det ene punkt er finansministeren enig med de økonomiske vismænd.