Trafikulykker

Thorbjørn Olesen sluttede som sekser i US Masters

Danskeren blev bedste europæer efter imponerende afslutning

Thorbjørn Olesen har kvalificeret sig til at deltage i næste års US Masters efter sin imponerende debut, der endte med en topplacering som nummer seks. Foto: Reuters, Brian Snyder

Thorbjørn Olesen har kvalificeret sig til at deltage i næste års US Masters efter sin imponerende debut, der endte med en topplacering som nummer seks. Foto: Reuters, Brian Snyder

AUGUSTA:Thorbjørn Olesen har kvalificeret sig til at deltage i næste års US Masters efter sin imponerende debut, der endte med en topplacering som nummer seks.

De 12 bedst placerede spillere er automatisk med året efter.

Det er den hidtil bedste danske slutplacering i den berømte turnering. Olesen overtager rekorden fra Thomas Bjørns, der i 2002 sluttede på 18.-pladsen.

Foran McIlroy

Olesen slutter desuden som den højest placerede europæer foran etablerede topspillere som Sergio Garcia fra Spanien og englænderen Lee Westwood.

Verdensranglistens nummer to, nordireren Rory McIlroy, skuffede og sluttede på en delt 25. plads.

Ikke alene havde Thorbjørn Olesen aldrig tidligere spillet på Augusta National. For to uger siden var han involveret i en trafikulykke, der tvang ham til at trække sig fra en turnering i Houston på grund af smerter i nakken.

Problemer med putteren

Ulykken betød, at han missede flere træningsdage.

- Det er nok derfor, at mit korte spil ikke har været godt nok denne uge. Men jeg har ramt bolden godt hele ugen. Første dag havde jeg problemer med putteren, men siden er det gået fint, siger Thorbjørn Olesen til nyhedsbureauet TT.

På torsdagens første runde brugte han 78 slag eller seks mere end banens par. Søndag stod der 68 på scorekortet, og Thorbjørn Olesen sluttede totalt i fire slag under par. Topplaceringen sikrer ham en pengepræmie på omkring halvanden million kroner.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.