Thorning angriber DF-ønske om velfærdsforbehold

Hvis man vil have et velfærdsforbehold, er det i praksis det samme som at melde Danmark ud af EU, lyder det.

To dage før valget til EU-Parlamentet på søndag går statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til angreb på Morten Messerschmidt (DF), der står til en stor sejr.

Ifølge Thorning fører Dansk Folkeparti vælgerne bag lyset ved at påstå, at Danmark kan kræve et velfærdsforbehold og samtidig bevare medlemskab af EU og tilslutningen til det indre marked. Det skriver Politiken fredag.

Velfærdsforbeholdet går ud på, at Folketinget - ikke EU - beslutter, hvem der kan få danske ydelser som børnecheck og dagpenge og på hvilke betingelser. Men den mulighed afliver Helle Thorning-Schmidt.

- Hvis man vil have et velfærdsforbehold, er det det samme som at melde Danmark ud af EU. Et velfærdsforbehold vil sende Danmark endnu længere væk fra EU, end Norge er i dag, og så er man altså kommet langt væk, siger Helle Thorning-Schmidt til Politiken.

- Det betyder, at Danmark ikke vil få de fordele, vi har i det indre marked, siger hun.

Norge står uden for EU, men har tilsluttet sig det indre marked. Derfor er Norge ligesom Danmark underlagt reglerne om at give alle arbejdstagere fra EU-lande samme ret til velfærdsydelser.

For eksempel sender Norge børnechecks til Polen, hvis børnene bor der, mens en forælder arbejder i Norge.

- Messerschmidt giver i alt, hvad han siger, udtryk for, at han dybest set er modstander af EU, og det kan være fair nok. Men hvis de vil ud af EU, skal de sige det åbent og ærligt. Ellers er det ikke fair over for danskerne, siger Helle Thorning-Schmidt.

Morten Messerschmidt forsikrer, at han ikke ønsker Danmark ud af hverken EU eller det indre marked.

- Vi ønsker det EU, som blandt andet Thornings parti lovede danskerne: at EU ikke skulle komme til at handle om vores sociale ydelser, siger Morten Messerschmidt.

Velfærdsforbeholdet vil han presse igennem i en kommende reform af EU-traktaten, og det skal være en betingelse for et dansk ja til en ny traktat.

I teorien kan ethvert land nedlægge veto, siger Rebecca Adler-Nissen, EU-ekspert på Københavns Universitet.

- Men det er en meget risikabel strategi, for det kan stille de andre lande over for valget mellem at føje Danmark eller at skabe et nyt samarbejde uden Danmark. Og det sidste er ikke urealistisk, hvis de andre finder kravet helt urimeligt, siger Rebecca Adler-Nissen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst