Thorning mødt af højlydte protester i Fælledparken

Statsministeren blev mødt af både jubel og pift, da hun indtog Fælledparken 1. maj.

1. maj 2014 15:46

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) blev som ventet mødt af pift og fløjter, da hun torsdag eftermiddag indtog hovedscenen i Fælledparken for at holde 1. maj-tale.

En større gruppe havde på forhånd proklameret, at de ville protestere mod regeringens politik, og det gjorde de også højlydt undervejs.

Men en større gruppe fra Socialdemokraternes ungdomsorganisation, DSU, var ligeledes mødt op for at vise formanden deres støtte. Da hun afsluttede sin tale, var jubel og klapsalver den overvejende del af lydtapetet.

Alt i alt gav det en del larm, når de forskellige grupper forsøgte at overdøve hinanden.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...