Udland

Thorning om euro-krisen: Vi har vist lederskab

Beslutninger truffet i EU og eurozonen den seneste tid har store konsekvenser, fastslår statsministeren.

Thorning om euro-krisen: Vi har vist lederskab

De 17 eurolande har truffet særdeles vidtrækkende beslutninger for at rette op på gældskrisen og redde deres fælles valuta, euroen. Det bør omverdenen sætte større pris på.

Sådan lyder opsangen fra den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i Strasbourg, hvor hun officielt overdrager EU-formandskabet til Cypern.

- Hvorfor nedtoner man betydningen af de beslutninger, vi har truffet? Ikke bare de 27 EU-lande, men også eurozonen har i det sidste halve år truffet langtrækkende beslutninger, siger Helle Thorning-Schmidt.

Ordene falder som svar på et spørgsmål fra en journalist fra et finansielle nyhedsbureau Bloomberg, der vil vide, hvor lang tid eurozonen har købt sig med de beslutninger, der blev truffet på det seneste topmøde.

Det spørgsmål falder den danske statsminister så meget for brystet, at hun næsten lyder en anelse vred, da hun svarer.

Thorning mener, at man bør værdsætte betydningen af EU's nye finanspagt og ikke mindst den vækstpagt, der blev vedtaget på topmødet i fredags.

- Vi bør sætte pris på, at EU er i stand til at træffe vigtige og ganske langtrækkende beslutninger, siger statsministeren som svar på tiltale.

Hun hentyder især til EU's nye vækst- og jobpagt på knap 900 milliarder kroner.

Den indebærer, at EU-landene skyder 75 milliarder kroner ekstra ind i Den Europæiske Investeringsbank, som kan skabe udlån for knap 450 milliarder kroner til vækst- og innovationsprojekter.

Samtidig hentes der omkring 400 milliarder kroner, som ligger ubrugte hen i EU's strukturfonde. Og 33 milliarder kroner investeres i et pilotprojekt med projektobligationer, der kan finansiere infrastrukturprojekter i EU.

Finanspagten har som hovedformål at sikre økonomisk stabilitet i EU, så man undgår økonomiske kriser fremover. Pagten blev underskrevet af 25 af de 27 EU-lande, heriblandt Danmark, i marts.

Pagten betyder, at landenes såkaldte strukturelle underskud, altså renset for forhold, der skyldes konjunkturudsving, højst må være 0,5 procent af bruttonationalproduktet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.