Thorning-Schmidt: Velfærden under pres

Mange ville opleve ny S-partiformands debut 1. maj. Diskussion om velfærd, efterløn, pensionsalder og integration er nødvendig, sagde hun - og LO er enig

SILKEBORG:Flere end 600 var mødt op i Musik- og Teaterhuset i Silkeborg, da Helle Thorning-Schmidt søndag morgen debuterede som 1. maj-taler i sin egenskab af partiformand for Socialdemokraterne. Det lokale LO havde kun dækket op til morgenkaffe for 400 mennesker, og mange blev tvunget til at stå op, mens Thorning-Schmidt gentog, hvorfor hun bl.a. har taget den for socialdemokrater ømtålelige velfærdsdiskussionen om efterløn og pensionsalder op. Hun indtog begejstret scenen ved ni-tiden, hvor LO-formand Hans Jensen lige havde talt. Partiformanden var nogle minutter forsinket, fordi hun havde haft besvær med at finde vej fra Kolding, hvor hun allerede klokken 06.45 havde holdt et uformelt 1. maj-møde med 30-40 af personalet på Falck-stationen. Helle Thorning-Schmidt startede med at aflive den myte, at hun aldrig har holdt 1. maj-taler før. - Jeg tror endda, at jeg har den uofficielle Danmarks-rekord i 1. maj-møder. For et par år siden blev det til 1200 tilbagelagte kilometer. I dag kan jeg nøjes med 800 kilometer, selv om jeg er blevet partiformand, sagde Helle Thorning-Schmidt, der i løbet af søndagen også talte i Herning, Holstebro, Fredericia og Odense. S-formanden fokuserede på to udfordringer - globaliseringen samt det forhold, at vi bliver flere ældre og færre yngre. - Begge ting vil sætte velfærden under pres, hvis vi blot lader stå til. Socialdemokraterne har en række klare bud, så vi kan sikre danske arbejdspladser i fremtiden. Vi vil tilbyde uddannelse til alle. De 25 procent af en ungdomsårgang, der i dag ikke får en kompetencegivende uddannelse, skal med på vognen. Vi vil styrke efteruddannelse, og vi vil oprette 10.000 flere voksenlærlingepladser. Vores mål er at give hvert enkelt menneske lige muligheder og frihed. Men bruger vi fortidens midler på fremtidens udfordringer, forfejler vi vores mål, sagde Helle Thorning-Schmidt og rettede derpå fokus på efterløn og pensionsalder. - Vi skal måske spørge, om flere kunne blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Eller om retten til efterløn skal reserveres til dem, der har slidt hårdest og længst tid på arbejdsmarkedet. Spørgsmålene er svære. Det er derfor, jeg ønsker, at vi i god tid skal tage en åben debat om netop fremtidens velfærd, sagde hun. Slaget om efterlønnen i 1998 viser, at ændringer ikke skal komme som en tyv om natten. - Enhver må vide, hvad de har at regne med, når de bliver ældre. Vi vil ikke have hovsaløsninger. Det er derfor, jeg har foreslået, at der ikke skal være ændringer for dem over 40 år, sagde partiformanden. Hun mener, at hun er blevet S-formand, fordi hun har vist vilje til at tage også de svære diskussioner. - Vi er ikke bange for diskussionen. Vi vil tale op til vælgerne. Vi vil ikke som regeringen sende alle svære diskussioner i udvalg, kommissioner og råd - lige meget om det gælder globalisering, struktur eller velfærd, sagde Thorning-Schmidt. Hun ser kimen til et delt Danmark, til trods for at Danmark er et rigt land med en stolt tradition for solidaritet. - Det går den forkerte vej. Fællesskabet er på retur, og der er tegn på øget opsplitning. Vi ser det på boligområdet, på arbejdsmarkedet, i folkeskolen og på sygehusområdet. Mange af dem, der ikke er med på holdet, er indvandrere. Regeringen har totalt forsømt at tage fat på integrationsopgaven. En stram udlændingepolitik er det eneste, regeringen fokuserer på. Og derfor halter den. Vi går derimod på to ben. Vi kan både have den stramme udlændingspolitik og en sammenhængende integrationspolitik. - Da regeringen tiltrådte, løb de 10-årige rundt og lavede drengestreger. Nu er de 14 år. Drengestregerne er skiftet ud med vold og kriminalitet. Nye 10-årige knægte risikerer at følge i deres fodspor. Gør vi ikke noget, bliver deres fremtidsudsigter ikke lysere, og splittelsen mellem dem og os vil vokse, forudså Helle Thorning-Schmidt. /ritzau/