EMNER

Thorning skaber kant

Socialdemokraterne gør på deres sommermøde en kraftanstrengelse for at tekste forskellen på dem og regeringsfløjen stadig tydeligere selv for forståelseshæmmede - og samtidig markere, hvem der skal bestemme, hvor et nyt regeringsskab skal stå efter et valg. Det kontroversielle forslag om en statsbank er en tydelig kant til regeringspartierne, også uanset, at forslaget ikke har nogen politisk gang på jorden i det nuværende folketing. Og når S-formand Helle Thorning-Schmidt til Politiken fredag siger, at "det tætte samarbejde med SF bliver fundamentet i en ny S-ledet regering", er det en utvetydig hilsen til De Radikale om deres fremtidige rolle. "De Radikale har valgt en mere fri rolle i oppositionen," siger Thorning-Schmidt, som på sommermødet gør, hvad hun kan for at fjerne billedet af, at SF-formand Villy Søvndal er oppositionens reelle leder - sådan som hans egen succesrige frembrusen og regeringens vellykkede spin ellers har fået det til at se ud. Men det er altså også tæt på at være "nu eller aldrig", hvis vælgerne dels skal kunne se en afgørende forskel på de to såkaldte blokke, dels skal opleve S-formanden som handlekraftig. Forslaget om en statsbank med 50 milliarder kroner i kassen har et gammeldags strejf af socialisme over sig. Eksperterne er ganske vist uenige om, hvorvidt idéen er god eller dårlig - men staten har altså allerede lagt skatteydernes ryg til to dyre bankpakker, ligesom der er yderligere milliarder på vej. Og hvis de banker, der kender markedskræfterne, siger nej til at låne mere til kriseramte virksomheder med ondt i overlevelsen, kan en statsbank næppe gøre nogen positiv forskel, men risikerer at lænse skatteborgerne yderligere. Socialdemokraterne kan jo ikke afskaffe den markedsøkonomi, der regerer verden, endsige vende konjunkturerne; en statsbank kan snarere skævvride end redde markedet. Men det offentlige kan fremrykke flere hårdt tiltrængte offentlige investeringer. Der er skoler m.m., der måske ligger mere i ruiner end økonomien.