Thorpe renset i dopingsag

1. september 2007 06:00

{ SYDNEY: Med 11 verdensmesterskaber og fem olympiske guldmedaljer i en glorværdig karriere kunne den tidligere australske svømmer, Ian Thorpe, fredag ånde lettet op over at have reddet sit eftermæle. Det australske antidoping agentur, ASADA, rensede nemlig Thorpe for de dopingbeskyldninger, der opstod efter den franske avis L’Equipe i marts sidste år skrev, at Thorpe i maj 2006 afgav unormale værdier under en dopingkontrol. - Beviserne, som vi har kigget på, indikerer ikke brug af nogen former for doping hos Hr. Thorpe, lød det i et statement fra ASADA. Thorpe, der hele tiden har sagt, at der ikke var nogen sag, stoppede overraskende sin otteårige karriere i november sidste år. Foruden de mange triumfer ved verdensmesterskaber og Olympiske Lege nåede Thorpe også at svømme sig frem til hele 13 verdensrekorder./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...