Birkelse

Thorup/Klim tæt på målet

THORUP:Målsætningen for Thorup/Klims serie 4 hold i fodbold er i denne sæson en placering som nummer tre. Og meget tyder på, at målet bliver nået. Med en sikker sejr på 2-0 over Ingstrup er holdet på en øjeblikkelig tredjeplads, fire point efter Birkelse på oprykningsplads. - Realistisk set er oprykningschancen væk. Men det er flot, hvis vi kan holde tredjepladsen. Det vil være et godt fundament til den kommende sæson, siger træner Tommy Christensen. Nærmeste forfølger er Aabybro, som Thorup/Klim møder på lørdag. - I den kamp vil vi gøre alt hvad vi kan for at understrege, at det er os, der skal have tredjepladsen, siger træneren. Mod Ingstrup sad Thorup/Klim på spillet i størstedelen af første halvleg, dom dog sluttede målløs. Men ti minutter ind i anden halvleg scorede Heino Christensen til 1-0. Han fulgte op med en scoring til 2-0 efter 20 minutter. - Og Heino kunne godt have scoret et par mål mere. Der var chancer nok, siger en meget tilfreds Tommy Christensen