Musik

Thranes musikalske venner

En herlig aften i Det Musiske Hus set og oplevet af gæsteanmelder.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Klaus Thrane på trommerne, Louise Vangsgaard, Tine Lilholt og Arvid Jacobsen i flot samspil. Foto: Betina Müller.

Den store sal i Det Musiske Hus var næsten fyldt onsdag aften klokken 19.30; Knud-Erik Thrane og hans, overvejende lokale, musikbekendtskaber lokkede med en koncert. Stemningen i salen steg hurtigt, og første sæt blev efter halvanden time belønnet med stående klapsalver. Det kan kaldes en Frederikshavner-uvane; men i dette tilfælde var det på sin plads! Musikerne fik en velfortjent pause i foyeren, hvor The Allmighty Heartstoppers på fin vis holdt den høje stemning hos det lokale publikum. Der blev snakket, skålet og røget (naturligvis udenfor). Andet sæt holdt niveau, og glæden ved at spille sammen var tydelig. Det er prisværdigt, at de perfekte omgivelser i Det Musiske Hus også kan bruges af kommunens musikere til større koncert. Knud-Erik Thrane indledte smagfuldt med You Open Me Up på flyglet. Thranes samarbejdspartner, Tina Siel, sang derefter Samarkand en vemodig, lidt sukkersød tekst om at miste sin elskede. Læs hele anmeldelsen og reportagen i dagbladet NORDJYSKE Stiftstidendes frederikshavnudgave lørdag. Oplevet og anmeldt af Søren Berg Olesen, som er frivillig medarbejder på sendesamvirket Vendsyssel FM. Han producerer "Musik i Nordjylland", som sendes torsdag klokken 18-19. Udsendelsen præsenterer den kommende uges koncerter gennem interview, live-optagelser med mere. Desuden er han webmaster på www.musikinordjylland.dk - en oversigt med kommende arrangementer.