Tyverier

Thriller triller over filmlærredet

} GLEMT: Julianne Moore spiller moderen Telly, der har mistet sin otte-årige søn i en flyulykke. Thrilleren "The Forgotten" har premiere i Filmteatret torsdag. Telly går til psykolog, men får at vide, at sønnen aldrig har eksisteret. Hun lider af vrangforestilinger. Ude af sig selv forsøger Telly nu at indsamle beviser for, at Sam virkelig har eksisteret. } DOM: Syv måneders fængsel lød dommen, da retten i Hobro satte punktum for en sag mod en yngre narkoman fra egnen. Han blev dømt for fem-seks indbrud, bl.a. hos Lamin Møbler i Nørager. I retten oplyste han, at det var for at finansiere sit forbrug af narkotika, at han havde begået indbruddene. Han fik senest metadon 13. december, og i retten gav han udtryk for, at han nu mener at kunne klare sig i et stoffrit miljø. Manden er dømt flere gange tidligere. Han blev løsladt 2. november, og han begik indbrud igen 25. november. Tre dage efter blev han anholdt, og han har siden været varetægtsfængslet. } UHELD: Der kom ikke nogen alvorligt til skade ved et færdselsuheld onsdag morgen på Viborg Landevej ved motorvejsfrakørslen ved Onsild. En 48-årig mand fra Aalborg overså en 31-årig kvindelig bilist fra Hobro, da han fra motorvejsfrakørslen kørte ud på Viborg Landevej. Hans bil blev ramt i siden, og han måtte en tur til behandling på sygehusets skadestue. Kvinden slap uskadt. } BUTIKSTYVERI: En 41-årig kvinde fra Hobro blev tirsdag kl. 16 afsløret som butikstyv i Kvickly, Hobro. Det var en læbestift til en værdi af 89 kr., som hun forsøgte at få igennem ved kassen uden at betale. Der venter nu en bøde.