Thy kun en lejekontrakt fra Strøget

Turistchefen drager efter påske til København for at forhandle detaljerne på plads i forbindelse med et interessant butikslejemål i København

Det lejemål (t.h.), Thy Turistbureau har set sig varm på, ligger tæt ved rådhuspladsen på hjørnet af Mikkel Bryggers Gade i København. Foto: Ole Riis Christensen

Det lejemål (t.h.), Thy Turistbureau har set sig varm på, ligger tæt ved rådhuspladsen på hjørnet af Mikkel Bryggers Gade i København. Foto: Ole Riis Christensen

Galleri - Tryk og se alle billederne.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Repræsentanter fra Thy Turistbureau med turistchef Ole Riis Christensen i spidsen drager kort efter påske til København for at forhandle de sidste detaljer på plads om et butikslejemål på Strøget i København. Om alt går vel, så er det planen, at Thy rykker til hovedstaden fra sidst i maj til slutningen af juni i år. Det lejemål, man har set sig varm, på ligger tæt ved Rådhuspladsen på hjørnet af Mikkel Bryggers Gade. Lejemålet ligger lige overfor Lagkagehuset. - I øjeblikket forhandler vi om, hvor mange kvadratmeter vi kan få i den korte periode, siger Ole Riis Christensen. Københavnerprojektet har været et stykke tid undervejs. Idéen opstod, da Ole Riis Christensen for et par år siden ikke kunne finde en eneste brochure om Thy i Visit Denmarks hovedkontor i hovedstaden. Nu er det planen, at Thy i stedet rykker til København i en måneds tid hvor butikken skal danne ramme om foredrag, smagsprøver og udstillinger af aktører fra Thy. Til hele satsningen er der afsat et budget på omkring én mio. kroner, hvoraf turistbureauet har sparet en fjerdedel sammen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.