Håndbold

Thy-Mors startede med storsejr

Thy-Mors Damehåndbold fejrede deres oprettelse med en åbningssejr på 24-11

Joan Gisselbæk blev med fem mål topscorer for Thy-Mors. Arkivfoto: Diana Holm

Joan Gisselbæk blev med fem mål topscorer for Thy-Mors. Arkivfoto: Diana Holm

RANDERS:Thy-Mors spillede søndag deres allerførste kamp som nyoprettet hold i damernes 2. division og vandt en overbevisende sejr på 24-11 ude mod Randers HK’s andethold.

Det var tydeligt fra start, at det var en premierekamp, for Thy-Mors skulle lige bruge de første 20 minutter på at ryste nerverne af sig, men herefter gik kampen kun én vej.

- Da vi først kom i gang, var jeg ikke i tvivl om, at vi ville få en storsejr. Vi kom foran med fem i første halvleg, og vi stod godt i forsvar og holdt dem nede på syv mål, fortæller Thy-Mors’ træner, Jesper Johansen.

I anden halvleg fortsatte nordvestjyderne deres dominans, og især defensivt fungerede rigtig godt.

- Forsvaret stod godt og holdt kronjyderne fra at score mere end fire mål, og så skal vores målmand Camilla ”Stuggi” Thomsen have ros for at have en redningsprocent på imponerende 70 procent, fortæller den meget tilfredse træner.