Bil og garage gik op i flammer

Branden ødelagde garage med ældre bil 

Der er torsdag eftermiddag udbrudt brand i en garage på en landejendom ved Ørding på Mors. <i>Foto: Bo Lehm</i>

Der er torsdag eftermiddag udbrudt brand i en garage på en landejendom ved Ørding på Mors. Foto: Bo Lehm

MORS: Nordjyllands Beredskab rykkede torsdag eftermiddag ud til en brand i en fritliggende garage på en landejendom på Skræppedalsvej nær Ørding.

Alarmen lød kl. 16.23, og det viste sig, at der var ild i en ældre bil inde i garagen - hele garagen stod i flammer.

- Bil og garage kunne ikke reddes, fortæller indsatsleder Troels Guldbrandtsen fra Nordjyllands Beredskab.

Det lykkedes dog at redde en veteranbil, som stod ved siden af garagen. Og et stråtækt hus nær garagen var ikke i fare, oplyser indsatslederen.

Ingen personer kom noget til.

Branden var kraftig, og det varede lidt over to timer at få slukket det hele. 

Ifølge vagtchef Andreas Andersen fra Midt- og Vestjyllands Politi tyder det på, at branden er startet, efter at der er blevet udført svejsearbejdet i garagen.

- Det er der i hvert fald indikationer på, oplyser han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.