Thy ramt af indbrud
Gerningsmænd til adskillige indbrud i Thy de seneste dage åndes i øjeblikket i nakken af politi fra flere politikredse

Indbrudstyvene har haft travlt. Arkivfoto
THISTED:De seneste dage har Thisted Politi modtaget adskillige anmeldelser af indbrud i både firmart, villaer og institutioner. Og natten mellem tirsdag og onsdag var ingen undtagelse.
Blandt andet hos Zana Pizza i Hurup, hvor der forsvandt 15 1/2 liters sodavand og nogle mønter, fra redningshuset i Agger blev der stjålet nogle på kontanter fra en kaffekasse og en skrivebordsskuffe samt en kasse med adskillige poser kaffe og en Metabo vinkelsliber.
Et indbrud i en klinik på Grønnevej i Hurup endte dog uden noget blev stjålet, mens der kom mere ud af et indbrud i Hotel Tinggarden blev stjålet et kontantbeløb fra en skuffe.
I den anden ende af kommune blev der begået indbrud i Østerild Multicenter, hvor der blev stjålet en HP computer med tilbehør.
Thisted Politi arbejder intenst på at finde gerningsmændene og blandt andet i både Nordjyllands Politikreds og Østjyllands Politikreds er der kig på flere mulige ”emner”.
Blandt andet er der i Østjylland blevet anholdt et par personer, som muligvis har forbindelse til nogle indbrud i Thy.
Samtidigt har kollegerne I Skive også anholdt et par personer, der måske kan kædes sammen med indbrud i Thisted Kommune.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.