EMNER

Thy Rock bag stram stof-kurs

Vagtfirma, politi og kommunens SSP-ansatte aftaler planerne for årets rockbegivenhed i Thy.

Med tæt ved 7000 solgte billetter begynder arrangørerne at skimte målet på de 10.000 gæster. Samtidig arbejdes der også på at fastholde den positive udvikling i at undgå problemer med lovgivningen, som blev sat i værk sidste år. Onsdag aften mødes arrangørerne med repræsentanter fra vagtfirmaet, politiet og kommunens SSP-ansatte for at få planerne for årets rockbegivenhed aftalt. Hos Thisted Politi har man ikke oplevet de store problemer omkring salg af alkohol til unge under 18 år, og arrangørerne har da også sikret sig ved at sælge specielle armbånd, som viser, om man må købe lovligt eller ej. Samtidig skal der også lægges planer for, hvordan man får begrænset problemer med euforiserende stoffer og narko. Hos Thisted Politi er det den almindelige opfattelse, at der ikke er eller har været de store problemer med alkohol til unge eller ulovlige stoffer under Thy Rock.