EMNER

Thy¿s pokerpiller vandt 20.000 US $

Thomas Kvejborg endte på en sjetteplads i den TV-transmitterede pokerturnering.

20-årige Thomas Kvejborg havde held i sprøjten ved den store internationale pokerturnering i London. Han blev nummer seks i finalen og 20.000 US$ rigere. Foto: Magnus Bjerg

20-årige Thomas Kvejborg havde held i sprøjten ved den store internationale pokerturnering i London. Han blev nummer seks i finalen og 20.000 US$ rigere. Foto: Magnus Bjerg

20-årige Thomas Kvejborg fra Sundby Thy rejste i aftes fra London som en glad dreng. Efter nogle sindsoprivende dage i London, som kulminerede med finalen i en af verdens største tv-transmitterede pokerturneringer, kunne Thomas Kvejborg se tilbage på en finaleplads, hvor han blev nr. seks og 20.000 US $ rigere. Efter de indledende runder i London, rejste han til Sundby, og igen tilbage til London i onsdags for at deltage i de afsluttede heats. Her nåede han til semifinalen, hvor han blev nummer to med retten til at gå videre til finalen. Der deltog i alt 108 pokerspillere, og Thomas er temmelig sikker på, at han var en af de yngste, der stillede op som amatørspiller mod langt ældre og mere garvede profspillere. Thomas fortæller, at han fik adgang til turneringen ved at spille sig til den med en indsats på 96 US $, og han har siden i torsdags opholdt sig i London, hvor det hele har været betalt. - Det har været et rigtig god oplevelse, det har været hyggeligt, og jeg har fået en masse nye venner, fortæller Thomas i mobiltelefonen fra London.