Thyboer i kamp om jysk metal

Tre boksere fra Thisted AC skal i weekenden i ringen ved de jyske mesterskaber

Thisted Simon Nielsen kommer i hårdt selskab, når han skal forsøge at forsvare sit jyske mesterskab. Arkivfoto

Thisted Simon Nielsen kommer i hårdt selskab, når han skal forsøge at forsvare sit jyske mesterskab. Arkivfoto

Der venter nogle stærke modstandere, når tre thyboer lørdag og søndag i Århus kæmper om medaljer ved de jyske seniormesterskaber. Sidste år skrev de tre boksere fra Thisted AC klubhistorie, da de alle nåede finalerne ved mesterskaberne, hvor det blev til guld til Simon Nielsen samt sølv til både Anders Stignæs og Faridoon Stanikzai. Samtidig blev TAC blev kåret til stævnets bedste klub. I år kommer Simon Nielsen kommer på en vanskelig opgave i forsøget på at genvinde mesterskabet i letvægt, der er en af mesterskabets stærkest besatte vægtklasser. På forhånd er Goddi Nørgaard fra Nykøbing favorit. Morsingboen vandt sidste JM-guld i den lettere fjervægtsklasse, og formanden for TAC, Kurt Poulsen, håber på lodtrækningsheld. - Shadi Abdalla fra Olympia er også en hård hund, så vi kan håbe på, at han og Goddi render ind i hinanden i første runde, siger formanden. To kampe fra finalen I letvægt er der de maksimale otte deltagere, så der skal vindes to kampe for at komme i finalen. Det samme er tilfældet i mellemvægt, hvor TACs Anders Stignæs er med. Stignæs var sidste år inde som soldat, og han er endnu et stykke fra topformen. - Hvis Anders havde trænet hele året, ville han være favorit, men nu er det en meget åben klasse, siger Kurt Poulsen. I fjervægt er Faridoon Stanikzai blandt de fire deltagere, og når der i morgen, lørdag, bliver trukket lod, kan thyboen håbe på, at han slipper for at møde storfavoritten, Århus¿ Jahja Ahmed, der blev kåret som årets bokser 2007. Først på året mødtes de to i Viking Box Cup, hvor Århus-bokseren vandt stort. Efter de indledende kampe bokses mesterskabernes finaler søndag eftermiddag Læs mere i Thisted Dagblad fredag.