Læger

Thyboerne er de sejeste

Borgerne i Thisted Kommune bruger sundhedsvæsenet mindre end andre nordjyder - og meget mindre end de fleste andre

NORDJYLLAND:Nu er det bevist: Sjællændere er mere pivede end nordjyder. I hvert fald fremgår det af en stor statistik, som Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i går, at sjællænderne er flittigere til at bruge sundhedsvæsenet end borgerne i Region Nordjylland - selv om forskellene er i den mindre ende. 90,6 pct. af sjællænderne havde i 2006 kontakt med læge, sygehuse eller andre dele af det offentlige sundhedsvæsen. For borgerne i Region Nordjylland var tallet 89,6 pct. Nordjylland er den region, hvor tallet ligger lavest. For første gang har Sundhedsstyrelsen også opgjort tallene efter kommuner. Her er Ærø Kommune den, hvor færrest borgere bruger sundhedsvæsenet. Tallet er 87,9 pct. Næstnederst ligger Thisted og Hedensted kommuner med 88,7. Topscorerne er de tre sjællandske kommuner Helsingør, Ishøj og Greve, hvor 92,8 pct. af borgerne i 2006 gjorde brug af sundhedsvæsenet. I Thisted undrer det ikke formanden for social- og sundhedsudvalget, Ejner Frøkjær (S), at hans borgere er dem i Nordjylland, der bruger sundhedsvæsenet mindst. - Det ligger helt givet i mentaliteten hos de fleste, at vi lige venter og ser, om det, der gør ondt, ikke går over af sig selv. Samtidig er der en stærk bevidsthed om, at man ikke vil lægge samfundet til last, hvis det kan undgåes, siger Ejner Frøkjær, som kalder begge dele ¿et sundhedstegn¿. - Selvfølgelig kan der være dén ene gang, hvor det havde været bedre at gå til lægen tidligere. Men generelt synes jeg, vi i Thy har en sund holdning til dette, siger han. Rangordnet er andelen af borgere, der i 2006 brugte sundhedsvæsenet, i de 11 nordjyske kommuner således: [ Thisted 88,7 [ Brønderslev 89,0 [ Hjørring og Vesthimmerland: 89,2 [ Jammerbugt 89,8 [ Aalborg 89,9 [ Mariagerfjord og Morsø 90,0 [ Rebild 90,1 [ Frederikshavn og Læsø 90,5 I rapporten begrunder Sundhedsstyrelsen forskellene med, at hvor der i nærheden er mange muligheder for at komme i kontakt med sundhedsvæsenet, stiger forbruget. Dette holder ikke ganske, når det gælder den ene af de to nordjyske topscorere, Læsø, idet den praktiserende læge her er ene om at betjene borgerne (og Læsøs lægebetjening har tilmed været ramt af problemer med at besætte en ledig stilling). Omvendt er Læsøs særlige situation langt fra sygehuse, skadestuer osv. givetvis hovedforklaringen på, at læsøboerne er blandt dem, der bruger den almene læge flittigst. Når borgerne på Læsø har brug for hjælp fra sundhedsvæsenet, er det i 55,2 pct. af tilfældene, udelukkende lægen de benytter. Færre på skadestue I de øvrige nordjyske kommuner tegner de praktiserende læger sig for 40-45 pct. af kontakterne. Her involveres i højere grad også eksempelvis en speciallæge. Speciallægerne bruges dog endnu flittigere på Sjælland. I Nordjylland under ét er speciallægen involveret 14,1 pct. af de gange, man benytter sundhedsvæsenet. I Region Hovedstaden sker det i 20,6 pct. af tilfældene - altså hver femte gang. Brugen af skadestuer varierer også kommunerne imellem. På nationalt niveau er tendensen klar: Jo længere østpå i landet man kommer, desto flittigere benyttes skadestuen. I Region Nordjylland ligger niveauet nogen lunde jævnt. Dog skiller Frederikshavn, Hjørring og Læsø kommuner sig ud: Her benyttes skadestuerne i lidt mindre grad end i regionens øvrige kommuner. Regionsrådsmedlem Gitte Krogh (V), der er formand for regionsrådets forum for akut medicin, siger, at det er velkendt, at når borgerne får længere til en skadestue, benytter de systemet i mindre grad end før. - Men der kan være mange grunde til, at der er forskelle, både i regionen og landsdelene imellem. Jeg kunne godt forestille mig, at færre i hovedstaden har et netværk at støtte sig til og derfor hurtigere tager kontakt til sundhedsvæsenet, siger hun. Hun kalder det ¿mest positivt¿, at nordjyderne bruger sundhedssystemet mindre end borgerne på Sjælland. - Heroppe er det de færreste, der søger læge, blot fordi temperaturen stiger til 38 grader. Men, tilføjer Gitte Krogh, man skal selvfølgelig huske, at hvis kroppen sender signaler i længere tid om, at noget er alt, bør man absolut gå til lægen, også i Nordjylland. Der er alvorlige sygdomme, hvor det kan have meget store konsekvenser at bide tænderne sammen for længe.