Thisted

THYmøllen bestod sin prøve

Den lokalt producerede husstandsmølle bliver godkendt inden weekenden

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Så skulle der ikke længere være noget til hinder for, at THYmøllen kan stilles op i det ganske land. Foto: Carsten Hougaard

Der var glade smil fra både Leif Pinholt og Flemming og Bent Grønkjær, Grønkjærs Maskinværksted, da tårnet, der fremover skal bære THYmøllen, blev godkendt onsdag formiddag. Kravet til tårne til husstandsmøller er, at de skal kunne klare en belastning på 1200 Newton - godt og vel 1200 kilo. Tårnet, der blev sat op på Thybovej i Horsfelt, klarede 1600 kilo uden tegn på at give efter. Det gjorde derimod tårnproducenten Carl C.'s kranbil, hvis ene støttefod blev løftet en kvart meter fra jorden. For godkendelsen af THYmøllen, der er en 6 kW-mølle og beregnet til opstilling i det åbne land, stod Strange Skriver fra Danmarks Vindmølleforening. Tårnet bestod sin prøve, og Strange Skriver regner med, at den lokalt producerede husstandsmølle vil få sin endelige godkendelse inden weekenden.