Ældreforhold

Thyra Frank på visit

Jeg har netop været til foredrag med Thyra Frank, som er forstander på plejehjemmet Lotte.

En helt igennem fantastisk kvinde og forbillede, hvad angår hendes syn på ældrepleje. Hun har stor respekt for den ældre og hun opfordrer til at dyrke forskellighed. Hun gjorde tykt nar af de lovpligtige tilsyn på vores ældrecentre. Spild af vores tid og magen til fejl finderi – sagde hun. Hun kæmper mod stive love om WC størrelser osv. Hun har afskaffet computere på plejehjemmet. De ansatte skal ikke bruge tid på at se ind i en computer og udfylde den ene formular efter den anden. Når de skal lave lovpligtig papirnusseri, kan de holde hjemme arbejdsdag og de har således computer adgang der. Hun bandede bade computere langt væk. Jeg spurgte Thyra Frank, om hun havde sagt disse ting til venstre ministeren, som er ansvarlig for de lov tiltag. Hun trak opgivende på skulderen. Og sagde:” Det er svært at vinde gehør.” Jeg spurgte hende videre: ”Hvad kan en socialudvalgsformand i Frederikshavn Kommune lære af dig?” Hun sagde: ”Kæmp for at nedbringe papirnusseriet, alt det du kan, respekter de gamle og vigtigst af alt: gør alt, hvad I kan for de ansatte.” Det var en kolossal saltvandsindsprøjtning, som jeg kan tage med mig i mit politiske arbejde. Værd at gå efter.