Ti børn og en voksen på rød stue

Pædagoger i Hadsund mærker, at de skal nå mere på mindre tid, men mener ikke, at det går ud over omsorgen til børnene

To kanoner står plantet med front imod hinanden. Bag hvert våben sidder to operatører. Den ene er hurtigst på aftrækkeren og affyrer en salve, der begiver sig på en målrettet rejse igennem luften. - Arv!, udbryder en dreng og falder bagover, da han bliver ramt af det imaginære projektil fra en miniature legetøjskanon. Det er eftermiddag på rød stue i Børnehaven Solstrålen i Hadsund. Bag de to unge kanon-operatørers højrøstede krigsleg sidder tre piger og en enkelt dreng ved et bord og koncentrerer sig. De klipper, tegner hjerter og dupper lim ned på gækkebreve. - Ja, det er sjovere, udbryder en pige på gulvet bag gækkebrevs-fabrikanterne og hiver et Byggemand Bob-sæt frem, som to andre tøser også straks kaster sig over. Få meter der fra sidder ni drenge ved et andet bord. Næsten uden at sige noget. Med faste blikke og nedadbøjede nakker. De holder alle et sæt farvestrålende spil kort i hånden. Bag gamblerne sidder en dreng for sig selv med ryggen til de andre, men med en nøje planlagt hærformation ved sine fødder. Han skal tilsyneladende snart til at storme middelalderenborgen foran sig. Sokkerne bliver slidt i børnehaven. To til tre rødkindede poder spæner næsten konstant ind på rød stue for lige at se om nogen af de 19 andre børnehavebørn er i færd med en mere spændende leg end dem selv. To voksne sidder ved hvert af de to borde i stuen. Næstefter Læsø er Hadsund den kommune med færrest uddannede pædagoger per barn i Nordjylland. Men er det ensbetydende med, at den unge generation i kommunen med udsigt ned til Mariager Fjord får mindre opmærksomhed og dermed ifølge forskerne risikerer at få et lavt selvværd og blive en større byrde for uddannelsessystemet? - Nej, mener Hadsunds borgmester Karl Christensen(S). Han har tidligere i pressen henvist til, at den bedste kvalitetskontrol, nemlig forældrene, overhovedet ikke har klaget over forholdene. Mindre faglig vurdering I et kontor væk fra grinene og råbene på rød stue, er der stille, og man kan høre februar-vinden banke på vinduet. Her sidder Solstrålens leder, Gitte Gade og skriver på en dagsorden til et bestyrelsesmøde. Konfronterer man hende med Hadsund Kommunes placering på listen og konsekvenserne heraf, er svaret anderledes: - Øv!, siger Gitte Gade umiddelbart med et smil på læben for dernæst at uddybe: - Selvfølgelig vil jeg da gerne have flere uddannede pædagoger, hvis vi kunne få det. Men betingelserne er gode, og jeg mener, at det lykkes at opnå den høje kvalitet, vi arbejder for. Vi mangler ikke hænder som sådan, vi får ekstra hjælp ved merindskrivning. Men vi har da travlt, siger Gitte Gade. Børnehaven Solstrålen er en selvejende institution med 80 børn, seks pædagoger, to pædagogmedhjælpere, en pædagogstuderende og løst tilknyttet personale i jobtræning. Lederen af børnehaven mener ikke, at børnene får mindre opmærksomhed af den årsag. - Jeg tror ikke, de får mindre voksentid. De får måske en mindre faglig bedømmelse af deres kunnen, siger Gitte Gade. Ifølge hende drejer det sig om, at den faglige sparring gør forskellen. Uddannede pædagoger har bedre forudsætninger for at vurdere om for eksempel et barns talefejl skyldes fysiske forhold eller en sen udvikling. I mellemtiden er et kuld snebelagte flyverdragter med kroppe gemt inden i, kommet baksende ind i Solstrålens varme lokaler efter, at de har brændt energi af ude på legepladsen. Børnehavelederen er hele tiden i dialog med personalegrupperne om, hvad der kan tåle at skæres væk eller bør nedprioriteres. På den bekostning er tørreskabene, hvor podernes våde tøj kan hænge til tørre, røget. - Ja, det lyder måske åndssvagt, men er noget, som tog tid. Det er en serviceforringelse over for forældrene, men en højere prioritering af den pædagogiske hverdag, siger Gitte Gade. Skal løbe hurtigere Anette Holt har arbejdet som pædagog i tyve år, heraf seks år i Solstrålen. Hun har fulgt med i debatten, men vidste og troede egentlig ikke, at Hadsund befandt sig på den plads i statistikken. - Jeg kan da godt mærke, at vores normering ikke er som tidligere, og at vi skal løbe hurtigere, men samtidig får vi god respons fra skolerne. De mål og ting vi vil nå, synes jeg, at vi i store træk opnår, fortæller Anette Holt. Hun er yderst enig i, når forskerne påstår, at børnene risikerer lavt selvværd af, at der er færre pædagoger. Men så enkelt er det ikke ude i virkeligheden. - Man kunne godt sige, at vores børnehave ligger i højrisikogruppen. Men helt ærligt, så ser jeg det ikke gå ud over børnene i dagligdagen, mener Anette Holt, som dog på sigt mener, det går ud over fagligheden, at der er færre pædagoger. Hadsunds Kommunes borgmester Karl Christensen(S) tvivler på opgørelsen over antallet af pædagoger per barn. Han mener, at tallene skal korrigeres for, hvilke administrative opgaver børnehaverne er pålagt af de enkelte kommuner for at give et mere retvisende billede. - Hvad er to ekstra medarbejdere værd for børnene, hvis de skal lave bogholderi?, spørger Karl Christensen. Ifølge ham er børnehaverne i hans kommune ikke blevet pålagt noget administrativt arbejde af kommunen. Inde på Gitte Gades kontor ligger der dog forskellige papirstakke i en sirlig orden. - Vi har fået mere dokumentationsarbejde på baggrund af, at vi skal implementere individuelle handlingsplaner for børnene og dokumentere aktiviterne i huset. Det skyldes lovmæssige krav fra Socialministeriet. Men har kommunen sørget for ekstra ressourcer til den papiropgave? - Nej, det har de ikke, siger Gitte Gade.