Detailhandel

Ti kroner for at få lettet dit hjerte

HALVRIMMEN:I Sparkøbmanden er prisen på en pakke gulerødder, en pakke rugbrød, en liter letmælk og 500 gram oksekød på niveau med supermarkederne i Brovst midtby - men koster 10 kroner mere end, hvad de samme varer koster i midtbyens discountbutikker. Det viser NORDJYSKEs pritjek, som blev offentliggjort for et par dage siden. Vi spurgte derfor Sparkøbmanden Anne Marie Jensen, hvad butikkens kunder får for de ekstra penge, som de betaler for at købe deres dagligvarer i hendes butik: - De får en bedre service. Hos os kan de jo få varene båret ud i bilen, hvis de skal være, siger hun. - Og så kan de få lettet deres sjælesorg hos os. Vi har jo et meget forskelligt forhold til vores kunder. Anne Marie Jensen mener at forskellen på prisen er udtryk for måden, som butikkerne drives på: - Butikkerne i midtbyen er to-tre gange så store, men de faste omkostninger det samme. For eksempel telefonregningen, mener hun. - Beliggenheden af vores butik er også alfa omega. Hvis ikke der var en hovedvej, så havde der ikke været en købmand i byen, siger hun.