Ungdomsuddannelser

Tican fyrer og sender ansatte på kursus

Slagteriet Tican har fyret otte mand, mens 20 andre skal sendes på kursus på Ticans afdeling i Fjerritslev.

Hele Skinker og forender sendes til Ticans afdeling i Fjerritslev, hvorefter kødet kommer ud i den anden ende i handy størrelser og klar til at blive eksporteret. Men lige nu kan Tican ikke konkurrere på prisen. Arkivfoto

Hele Skinker og forender sendes til Ticans afdeling i Fjerritslev, hvorefter kødet kommer ud i den anden ende i handy størrelser og klar til at blive eksporteret. Men lige nu kan Tican ikke konkurrere på prisen. Arkivfoto

Ticans administrerende direktør, Ove Thejls, oplyser, at beslutningen har været nødvendig, fordi udbeningen af forender har været direkte tabsgivende. - Det skyldes, at Polen og andre østlande kan udbene forenderne langt billigere end i Danmark, hvilket betyder, at vi har haft et tab på 10 kroner pr. forende. Derfor er det en bedre forretning at sælge forenderne uforarbejdede, hvor efterspørgslen er stor, siger Ove Thejls. En forende vejer 11 kilo, og ugeproduktionen er på 35.000 stykker. Tidligere har Tican solgt 10.000 uforarbejdede forender om ugen. Dette tal er nu sat op til 25.000. I udlandet kan forenderne udbenes ca. en krone billigere pr. kilo. De 20 medarbejdere skal på internt kursus i Thisted, hvor de skal blive endnu bedre til alt andet end lige at udbene forender. - Så håber jeg, at økonomien vil se bedre ud om et par måneder, føjer Ove Thejls til. Afdelingen i Fjerritslev beskæftiger normalt 150 ansatte.