Slagterier

Tican håber på Japan

Japanske indkøbschefer på besøg på slagteriet i Thisted

Eksporten til det vitale japanske marked har altid været vigtig for Tican, og i fremtiden håber slagteriet at kunne afsætte mere til Japan, da Japan er indstillet på at købe mere kød i Danmark. Som et udtryk for denne strategi har Tican netop haft besøg af ledelsen for et af de store japanske handelsselskaber. - Japanerne kender godt Tican, men hidtil har de købt vores produkter via en underleverandør. Fremover vil de måske købe direkte hos os, siger Ticans administrerende direktør, Ove Thejls. Japanerne får fremover tættere kontakt med de danske kunder, da de har etableret er repræsentationskontor i Vejle.