EMNER

Tican øger sin eksport til Kina

Vækst på 1000 tons på et år

Det kinesiske marked er nu også sultent efter større stykker dansk gris. Det nyder slagteriet Tican i Thisted godt af. Arkivfoto

Det kinesiske marked er nu også sultent efter større stykker dansk gris. Det nyder slagteriet Tican i Thisted godt af. Arkivfoto

En kombination af øget pengerigelighed i Kina og Ticans samarbejde Med Dansk Industri om et repræsentationskontor i Kina har medført en øget eksport af for- og bagtæer, hoveder, tunger, øreflapper og nyrer til de kinesiske forbrugere. Ticans salgsdirektør Torben Nielsen fortæller, at der i regnskabsåret fra 1. oktober til slutningen af februar er tale om en vækst i eksporten på 1000 tons af de nævnte produkter, sammenlignet med samme periode for et år siden, og den øgede eksport svarer til en stigning på 16 procent. - Vi har aldrig tidligere leveret så store mængder til det kinesiske marked, siger Torben Nielsen. Stigningen er ligeledes en konsekvens af øgede slagtninger på Tican. Torben Nielsen forventer, at der desuden vil ske en større eksport af lidt dyrere produkter til Kina som brystflæsk og bove, som kinesere anvender til fremstilling af pølser. - Disse produkter eksporterer vi også til det japanske marked, fortæller Torben Nielsen.