EMNER

Tid at vende skuden

Det syge væsen (part I): Fem uger inde i konflikten er der ikke rigtigt nogen tegn på, at sygeplejerskernes krav bliver imødekommet.

SUNDHEDSVÆSEN:Det syge væsen (part I): Fem uger inde i konflikten er der ikke rigtigt nogen tegn på, at sygeplejerskernes krav bliver imødekommet. Det er paradoksalt, når ca. to tredjedele af danskerne bakker op bag det plejende sundhedspersonale (tv2.dk 22.5.). Findes der mon andre sager, der kan samle så stor en del af danskerne, uden at politikerne melder sig på banen? Næppe. Danskerne har indset, at det ikke er muligt at opretholde et solidt offentligt sundhedsvæsen samtidig med, at dets personale får en væsentligt lavere løn end de private. Med den højere løn i det private følger ringere offentlige hospitaler og flere og flere private forsikringer på sundhedsområdet. Nu er det jo ikke nødvendigvis en dårlig idé med private hospitaler, men det ville være klædeligt om politikerne turde melde ud, at man ønsker denne udvikling. Så kan vi tage debatten derfra, i stedet for at luske den ind ad bagdøren. Det er i virkeligheden det sygeplejerskerne kæmper for og det har danskerne gennemskuet. Det syge væsen (part II): 16. april 2008 var en trist dag i mit professionelle liv. Det var dagen, hvor vi i vores faggruppe måtte opgive at råbe politikerne op med gode argumenter, men i stedet måtte ty til det ubehagelige våben; strejken. Vel vidende at det ville berøre de ældre og svage som jeg dagligt passer og plejer. Jeg har i mine 17 år på jobbet oplevet et stigende arbejdspres og må ofte se vikarer tjene væsentligt mere end mig. Vel vidende at vikarerne ikke kan udfylde jobbet fuldt ud, da de ikke kender afdelingens patienter/ beboere og afdelingens rutiner. Det er frustrerende at se vores velfungerende sundhedsvæsen langsomt blive drænet for penge, men først og fremmest for energi og overskud. Regel- og administrations-tyranniet er en daglig belastning og gør kontakten med patienten/beboerne overfladisk. Den øgede belastning gør det umuligt at gå i dybden og kan nemt betyde, at man overser væsentlige symptomer, som måske kan få fatale følger. Det er nødvendigt at gribe ind, og det er nu, skuden skal vendes, ellers går det helt galt. Vi er mange – rigtig mange – der er glade for vores arbejde. Men som situationen er nu er det vanskeligt – meget vanskeligt – at rekruttere nye og kommende medarbejdere til sundhedssektoren. Hvad værre er, er at det også er vanskeligt for os der er i sektoren at bevare gejsten. Mange elever flygter fra uddannelsen når de møder virkeligheden ude på arbejdsmarkedet. I øjeblikket oplever vi aflyste undersøgelser, udsatte operationer, ældre der får middelmådig pleje osv. pga. den igangværende konflikt. Denne situation kan meget vel gå hen og blive hverdag, hvis flugten fra sundhedssektoren fortsætter.