Tid til eftertanke

Troende muslimer har taget fat på en måned uden mad, drikke og sex i dagens lyse timer

I dag - eller var det i går eller fredag? - tog troende muslimer verden hul på ramadanen. En måned uden mad og drikke i døgnets lyse timer. Det indskudte spørgsmål illustrerer, at der i forbindelse med ramadanen er forhold, der er til diskussion. Den største diskussion på disse breddegrader er dog ikke, hvornår ramadanen indledes, men derimod længden på den daglige fasteperiode. For det første er det ret tidligt på dagen, at man kan skelne en sort tråd fra en hvid - og at det dermed er tid at indlede fasten, som varer indtil det er blevet mørkt. Følger Månen For det andet følger ramadanen månen - og ikke kalenderen - og det betyder, at den hvert år begynder 11-12 dage tidligere end året før. Det betyder, at den daglige fasteperiode de næste ti år vil være længere end, den er i år - og temmelig lang i de år, hvor ramadanen begynder tættest på midsommer. Det giver næring til debatten, siger religionsforsker Henrik Reintoft Christensen, Århus Universitet, om, hvorvidt man skal følge solens bevægelser i Mekka - muslimernes mest hellige by - eller solens faktisk op- og nedgang. Sidstnævnte tolkning giver problemer i forbindelse med at klare dagligdagens strabadser, men ifølge Henrik Reintoft Christensen, så er der i muslimske kredse udbredt enighed om, at børn, gamle og gravide kvinder ikke skal faste. Derimod er der forskellige holdninger, især til hvornår et barn bliver gammelt nok til at skulle faste. Tradition betyder mest Religionsforskeren siger i øvrigt, at nordeuropæiske muslimers ramadan-praksis i høj grad afhænger af traditionen fra det sted, hvor de kommer fra - eksempelvis hvilken egn af Tyrkiet - og i mindre grad af trosretning. Derudover er der for mange et stort islæt af pragmatisme og fleksibilitet, siger han. Det gælder eksempelvis praksis for, hvordan fasten brydes om aftenen. - Det er jo en slags fest hver dag, som kan fejres med god mad, men der er forskellige traditioner og man kan blive nødt til at være praktisk, siger Henrik Reintoft Christensen og peger på det uhensigtsmæssige i at kaste sig over masser af mad efter at have fastet hele dagen. Derfor vælger mange en lille ret at begynde med eller noget tørret frugt. Religionsforskeren siger, at der i traditionelt ikke-muslimske lande er forskellig praksis for, hvordan man tackler den “nye” religions praksis og forskrifter. I Kina har myndighederne eksempelvis i forbindelse med de oprørske uighurerne i Xinjiang-provinsen i det vestlige Kina forsøgt sig med at tilbyde gratis mad i fasteperioden i forsøg på at lokke dem til at bryde deres religiøse praksis. - Men det er jo heller ikke så demokratisk et land, anfører han, og siger videre, at traditionen med at faste er eller har været et fællestræk for flere religioner. Idéen er, at man “sætter ånden over hånden”. Det åndelige over det kropslige. Og at man ved periodens udløb holder et fest. Fastelavn I kristendommen ses reminiscenser i vores fastelavn og karneval, i muslimsk sammenhæng hedder festen Eid al-Fitr, og også her er der store forskelle i, hvordan festen holdes. Et gennemgående træk er, siger Henrik Reintoft Christensen, at man - inden det store festmåltid - deler dadler, hvede, ris eller andre basisvarer ud, sådan at alle muslimer, rig som fattig, har mulighed for at deltage i fejringen.