Tid til ny regering

Det går godt i Danmark, er der nogen der siger. Så det er nok regeringens skyld, mener især de borgerlige. De tillader sig endda at holde femårs fødselsdagsfest i Odense.

Men er der nu også grund til, at de borgerlige fejrer sig selv? Hvad er det for resultater, den regering egentlig har opnået? På papiret er de faktisk ret små. Lad os f.eks. tage arbejdsløsheden. SR-regeringen nedbragte arbejdsløsheden fra 360.000 ledige til 140.000 i 2001. Da de borgerlige kom til, steg arbejdsløsheden først til over 185.000 personer. Den er nu faldet til ca. 120.000 ledige. Dvs., at ledigheden reelt kun er faldet med 20.000 på fem år. Et overskueligt resultat sammenholdt med Nyrups, skulle man mene. Samtidig må vi konstatere, at der i denne gruppe er ca. 35.000 langtidsledige. Det eneste, der er sket for de langtidsledige, er, at de er blevet fem år ældre ligesom jernbaneskinnerne. Det er selvfølgelig ikke godt nok. Man kunne i mellemtiden have givet de ledige en uddannelse, således at de idag havde været rustet til at matche det arbejdsmarked, der rent faktisk mangler folk. Men regeringen har sparet fire milliarder kr. på uddannelse, og samtidig har de givet løntilskud som selv Rigsrevisionen har kritiseret kraftigt. Vi har i dag en historisk chance for at få de svageste ud på arbejdsmarkedet. Det drejer sig om først og fremmest, at arbejdsgiverne og det offentlige vedkender sig deres ansvar for at uddanne de unge. Det kræver også, at man investerer i meget mere efteruddannelse og at de arbejdsløse får de kompetencer, der er brug for. Vi er oppe mod en gruppe af økonomer, den borgerlige regering og arbejdsgivere, der mener, at hvis der sker en lille lønglidning sted til lønmodtagernes fordel, går det hele ad Pommern til, og konkurrenceevnen forsvinder. Det er vel at mærke udtalelser, der kommer fra direktører, som selv får 452.000 kr. i løn – om måneden. Samtidig har de bevilget sig selv f.eks. aktieoptioner for hundredvis af millioner kr. Endvidere hedder det i regeringsngrundlaget, at regeringen skal give skattelettelser, hvis/når det økonomiske råderum er til stede. Det er jo fuldstændig vanvittigt med skattelettelser i en situation, hvor kommunerne må skære ned på den helt elementære velfærd. Men pengene brænder i de borgerliges lommer. Vi har at gøre med en regering, der siger ét og gør noget andet. Fx skal AMU-centrene nu spare 28 mio. kr. til næste år. Og det er også værd at notere sig det løftebrud, som statsminister Anders Fogh Rasmussen begik ved at kræve fem års ekstra betaling for at være med i efterlønsordningen. Hvor mange gange har vi ikke hørt ham sige, at ændringer i efterlønsordningen skal varsles i god tid og først træde i kraft efter et folketingsvalg. Også regeringens støtteparti Dansk Folkeparti er utroværdigt, fordi det meget tidligt meldte ud, at det ikke ville være med til at ændre efterlønnen. Kort efter meddelte partiet så, at det alligevel gerne ville være med til at hæve efterløns- og pensionsalderen. Dette dobbeltspil er dog blevet afsløret og vælgerene vil selvfølgelig straffe dem for det. ved næste valg. Tilbage står, at efterlønsordningen er Socialdemokratiets opfindelse, og at det i dag reelt er det eneste parti, som forsvarer efterlønnen. Der vil også i fremtiden være brug for en fleksibel tilbagetrækningsordning, fordi der ikke er grund til at tro, at kravene til lønmodtagere i form af tempo, stress og nedslidning bliver mindre i fremtiden. Så når Fogh har fået for meget og flere for lidt, så er det tid til at få en ny regering.