Alternativ energi

Tid til olieskift

DEN SIDSTE OLIE? Mens Det internationale Energiagentur tror, at olieproduktionen først topper omkring 2040, mener mange amerikanske oliegeologer, at verdens produktion af olie vil toppe allerede omkring 2010 - hvis de får ret, vil vi om få år opleve en kr

ALBORG:Mens Det internationale Engeriagentur først forventer, at verdens olieproduktion vil toppe omkring år 2040, er en gruppe oliegeologer langt mere pessimistiske. De forventer, at den globale olieproduktion vil toppe i årene omkring 2010. De kritiske geologer baserer sig på den amerikanske oliegeolog King Hubberts metoder. Hubbert var i 1950erne en af de førende geologer i den amerikanske olieindustri, som han for næsten 50 år siden chokerede ved at forudsige at den amerikanske olieproduktion ville kulminere omkring 1970. Ifølge Hubbert vil olieproduktionen følge en klokkeformet kurve. Først finder man de store oliefelter, der er så store og så nemme at finde, at de ganske enkelt er svære at overse. Dertil kommer, at olien i disse felter vil være under tryk, så produktionen af oliefeltet nemt og billigt kan komme i gang. Det kræver i mange tilfælde faktisk blot, at man borer et hul ned til olien. Derfor vil produktionen stige og stige og olien være billig, indtil man når toppen af klokken. Derefter vil man være henvist til enten at finde mindre nye oliefelter eller at forbedre produktionen fra de store eksisterende oliefelter med ny teknik og bruge mere kostbare og besværlige metoder for at tvinge olien ud. Men på denne måde kan man kun opretholde produktionen i få år, og derefter vil produktionen begynde at falde. Nu er man nået til klokkeformens sidste fase. Baseret på sin viden om USAs samlede oliereserver, inden man begyndte at udnytte olien og hvor store mængder olie, som der blevet udnyttet indtil da, forudsagde Hubbert derfor i 1956, at USAs olieproduktion ville kulminere i 1970. Det var ikke god tone. USA var dengang, hvad Saudi-Arabien er i dag - verdens største olieproducent. Faktisk var det de store olieforekomster i USA, som amerikanerne som de første i verden begyndte at udnytte helt tilbage i 1859, der havde gjort USA til verdens rigeste land og den førende stormagt. Den rige og billige adgang til olie var fundamentet for den amerikanske økonomi, så Hubberts spådom var særdeles uvelkommen. Da man nåede 1970, blev Hubbert omtalt med slet skjult skadefryd i medierne - en pessimistisk nar, for aldrig havde den amerikanske olieproduktion været så stor. Den amerikanske produktion af olie toppede i 1971. Stor indflydelse på økonomien Det er langt sværere at udregne olieproduktionens kulmination på verdensplan end for USA, da der er meget mere usikkerhed om de grundlæggende faktorer som eksempelvis oliereservernes størrelse. Til gengæld er konsekvenserne større, når den globale produktion af olie topper. For da den amerikanske olieproduktion kulminerede, kunne amerikanserne blot begynde at importere olie og dermed fortsætte med at frådse i billig olie. Men når den globale olieproduktion topper, er der ingen andre steder, vi kan importere olien fra. Så skal vi ty til andre energikilder - kul, vind, brint, sol og i andre lande også atomkraft. Men selv om vi har mulighed for andre energikilder, så middelalderen ikke venter lige rundt om hjørnet, vil det få stor indflydelse på verdensøkonomien, når olieproduktionen topper, for da efterspørgslen efter olie gennem mange år har været støt stigende, vil det vil betyde voldsomt stigende energipriser. Hvis de kritiske geologer har ret, vil vi kort sagt opleve det som en kronisk energikrise, og modsat de politiske energikriser i 1970erne, hvor de olieproducerende lande i Mellemøsten skar ned på eksporten og dermed udbudet af olie, så vil en oliekrise, der er geologisk betinget, fordi produktionen har toppet, ikke have en politisk løsning. Til gengæld kan en sådan energikrise måske udløse en politisk kamp mellem stormagterne, der vil sætte sig på indflydelsen i de olieproducerende lande i Mellemøsten og dermed sikre forsyningerne af den vigtige olie til deres egne lande. Tror ikke på Dommedag Men netop de store prisstigninger, som man kan forvente på olien i en sådan situation, peger også på krisens løsning, mener Frank Sørensen, der er økonom i Spar Nord Bank. - Hvis olien stiger meget i pris, så energien bliver meget dyrere end i dag, vil der i markedet være en meget kraftigr motivation til at udvikle ny teknologi, der kan gøre de alternative energiformer mere konkurrencedygtige, siger Frank Sørensen. Som de fleste andre økonomer frygter han således ikke, at verdensøkonomien glider i den sidste olie. Markedskræfterne vil også her anvise en alternativ vej - nemlig de alternative energikilder. - Vi kan jo se, at markedet normalt tilpasser sig forestående kriser. For få år siden var der mange, der troede på et snarligt dollar-kollaps med en katastrofe for verdensøkonomien til følge, men selv om vi har fået et stort fald i dollar-kursen, er det sket løbende, så verdensøkonomien har fungeret og vi har haft økonomisk vækst. På samme måde vil det ske, når olien slipper op. Det er jo en proces, der ligger mange år ude i fremtiden, da vi må regne med, at prognoserne fra Det internationale Engeriagentur er det mest sandsynlige forløb, og her vil olieproduktionen først kulminere omkring 2040. I årene inden vil olien stige i pris som følge af større efterspørgsel, og det vil sætte en udvikling i gang, hvor man vil forske mere i de alternative energiformer, som uden tvivl vil falde i pris inden da. Derudover er der også nogle enorme forekomster af tjæresand i Canada, der i dag er alt for dyre at udnytte, men som kan forarbejdes til olie, hvis oliepriserne bliver tilstrækkeligt høje. Vi vil derfor have et alternativ klar, når olien begynder at slippe op, mener Frank Sørensen.