Naturkatastrofer

Tid til tålmodighed

Problemerne står i kø, men det går langsomt fremad med oprydningen i Indonesien to måneder efter tsunamien

Indonesiske frivillige finder stadig 200 lig om dagen i ruinerne i Aceh-provinsen. Og de leder ikke engang. Det fortæller Dansk Røde Kors' internationale chef Anders Ladekarl, der netop er vendt hjem fra Sumatra efter fire uger i det flodbølge- og jordskælvshærgede område. - Der er ingen, der sulter, og stort set alle har tag over hovedet af en eller anden slags. Helikoptere i pendulfart og landgangsbåde får nødhjælpen frem, også på vestkysten, selvom det er svære betingelser. Og midt i al elendigheden er det positivt at se, at alle de epidemier, man frygtede, ikke er slået igennem, siger Anders Ladekarl. Det er knap to måneder siden, at jordskælvet i Det Indiske Ocean sendte en mur af vand ind over især Thailand, Indien, Sri Lanka og Indonesien og efterlod flere end 280.000 dræbte og millioner af mennesker i nød. Indonesiens Aceh-provins blev hårdest ramt. Fra provinshovedstaden Banda Aceh og ned langs vestkysten til byen Meulaboh er hele samfund fuldstændig udslettet. - Oprydningsarbejdet er nået længst i byerne Banda Aceh og Meulaboh, mens der i nogle af kystområderne stort set ikke er sket noget, fordi det er svært at få tunge maskiner frem. I Meulaboh og Banda Aceh er man også så småt begyndt at kunne tænke i genopbygning – det kan man ikke andre steder, fortæller Anders Ladekarl. Endnu ingen plan Arbejdet forsinkes af, at den indonesiske regering endnu ikke har fremlagt deres samlede plan for, hvordan provinsen skal genopbygges. - Regeringen vil først i slutningen af marts offentliggøre deres planer, og det betyder, at vi er blevet nødt til at gå i gang med nogle initiativer uden at have fået en godkendelse. Større projekter venter vi med, for vi vil ikke risikere at skulle rive noget ned igen, siger Anders Ladekarl og kalder den indonesiske regering for "lidt sløve i det". Trods den manglende vished om fremtidsudsigterne har de mange nødhjælpsorganisationer i området alligevel kastet sig over mindre genopbygningsprojekter. Dansk Røde Kors har blandt andet uddelt 100.000 oprydningspakker med hakker og skovle, så den tilbageværende befolkning selv kunne komme i gang med at skabe en fremtid. Om kort tid vil 50.000 genopbygningspakker så blive fordelt. I pakkerne er der blandt andet træ, værktøj og en trillebør. - Man ser en tendens til, at folk er begyndt at vende tilbage og leder efter materialer til at bygge noget midlertidigt op, siger Anders Ladekarl. Han har dog også oplevet mange være så paralyserede og traumatiserede, at de ingen tro har på fremtiden. Andre kan ikke komme i gang med at bygge deres huse op, fordi der er opstået strid om hvem, der har krav på hvilke områder. - Det er svært at finde ud af, hvor man egentlig boede. Og vi ved af erfaring, at det kan tage op til et år, før det bliver afklaret, hvem der ejer hvad og har retten til et bestemt stykke land. Det giver uendeligt mange slagsmål, siger Anders Ladekarl. Farvel til soldater Militære styrker fra USA, Singapore og flere andre lande har været til stede i Indonesien siden få dage efter katastrofen. De udenlandske soldater har ydet en stor indsats og sørget for, at nødhjælpen også nåede ud i de sværest tilgængelige områder med helikopter. Men 1. marts er det slut. Den indonesiske regering har bedt de udenlandske tropper om at forlade landet. - Enhver regering vil helst ikke have fremmede militære styrker i landet i længere tid ad gangen. Og indoneserne er heller ikke vilde med det, det er nok meget naturligt. Nu er vi i gang med at styrke vores egen kapacitet, og den indonesiske hær er så småt ved at forbedre vejene ud til kysten. Så inden længe kan man forhåbentlig køre nødhjælpen rundt, og det betyder meget, fortæller Anders Ladekarl. En af de største opgaver er nemlig at sikre, at situationen for de mange hjemløse ikke forværres, og derfor skal der stadig sendes nødhjælp ud. Dog ikke mad i for store mængder, siger chefen fra Dansk Røde Kors. Man risikerer nemlig at ødelægge levebrødet for områdets mange bønder, der snart skal til at høste og sælge afgrøderne på de lokale markeder. Arbejdet Dansk Røde Kors har inden for de seneste uger for alvor fået gang i den psykiske efterbehandling. Ressourcestærke indbyggere sættes sammen med de svage, og lærerne udddannes til at hjælpe skolebørnene med at behandle deres traumer. Men hvis de ødelagte samfund skal på fode igen, så er det altafgørende at få skabt nogle job og få gang i økonomien, mener Anders Ladekarl. - Det vigtigste er at skabe indkomstmuligheder. Derfor laver vi en lang række jobpakker med køkkenudstyr, fiskenet og redskaber, så folk kan vende tilbage til at leve som fiskere eller sælge mad, fortæller den internationale chef. Dansk Røde Kors har også fået til opgave at finde ud af, hvordan man forhindrer, at naturkatastrofer får lige så voldsomme konsekvenser i fremtiden. - Det handler for eksempel om at plante mangroveskove, bygge diger, lave jordskælvssikrede huse og sikre, at der ikke bygges nyt i de områder, der som regel bliver hårdest ramt, fortæller Anders Ladekarl. Optimisme Først på længere sigt kan genopbygningen af skoler, institutioner og offentlige bygninger for alvor begynde. Men på trods af alle problemerne og forsinkelserne, så forlader Anders Ladekarl Indonesien med en tro på, at det nok skal gå. - Selvfølgelig er jeg chokeret over ødelæggelsernes omfang. Men jeg er fortrøstningsfuld og glad for, at hjælpearbejdet rent faktisk fungerer. I mange katastrofeområder har vi kun lige penge til at redde liv, og så er vi ude igen. Her kan vi genetablere folks tilværelse og måske endda gøre den bedre, end den var før, siger Anders Ladekarl med henvisning til de mange indsamlede støttekroner fra danskerne herhjemme. Men penge gør ikke alt. Også den særlige "asiatiske ånd" er af afgørende betydning for områdets fremtid, mener chefen fra Dansk Røde Kors. - Jeg mødte en kvinde, der havde stået og behandlet ofrene efter jordskælvet. Da flodbølgen kom, blev hun ved med at arbejde, og til sidst tog hun et barn under armen og søgte tilflugt i et træ. I dag er hun leder af en af Røde Kors' sundhedsklinikker, fortæller Anders Ladekarl og tilføjer: - Det gør utroligt stort indtryk, at der findes så stor styrke i mennesker.