Tid til tilståelser

Tilbage i 1980'erne kunne unge danskere besøge Kajplads 114, hvor de kunne fortælle deres synspunkter til et kamera.

Aalborg 12. april 2011 06:00

Der var ikke så meget betroelse eller bekendelse over denne tidlige form for brugergenereret indhold. Man kan sige, at unge gennem reality-shows har lært det med tilståelser. Det vil sige, at de kender koderne for, hvordan sådan en kan "se" ud, også når det sker under mere festlige og farverige omstændigheder. De kender altså gamet, og de har øvet sig i at holde masken når de skal komme med en tilståelse. Man kan måske allerede spore denne tendens til "offentlig" tilståelse blandt almindelige unge i lege SPK: Sandhed, Procent eller Konsekvens. Det understøtter blot, at de unge kender til spillet, til gamet. Det er ikke nogen ny "leg" at bekende kulør (eller fest stemt humør). Det har de hørt og prøvet før. Har det så overhovedet nogen form for konsekvens for de unge, nattelivssøgende mennesker? Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at situationen taget i betragtning - opstemt på en feststemt natklub - at de unge vil være slørede nok til at tilsidesætte enhver tanke for konsekvens. Og procent er naturligvis erstattet af promiller. Man kan også sige, at selvom pinligheder stadig er et relevant temaer for unge, så har nutidens unge fået den hjælpende hånd, at "hukommelsen" selv mediehukommelsen ikke er særlig slidstærk. For medieindhold er underlagt nogle relevanskriterier, og videoer fra marts måneds udskejelser er altså uaktuelle, når der står april i mobiltelefonens kalender. Nu kender jeg ikke det konkrete koncept. Jeg har ikke empirisk udforsket konceptet Nightclub Confessions, selvom der findes nogle uddrag på Youtube.com Men så snart vi taler om billeder og om optagelser, så skal der gives samtykke, og hvis der er unge under 18 år så kan de principielt ikke give formelt samtykke til at billederne bruges offentligt. Og i princippet er de slet ikke på de natklubber, som vil opfordre til denne form for natteravne nyt. Jeg ved imidlertid ikke om det vil betyde noget - det kunne jo være at nogen der ikke skulle vide, at unge under 18 år fester på en natklub, faktisk kom til at se det - for de unge lever også i en tid, hvor præcist disse regler ikke bliver overholdt andre steder end i retten og skattemyndighederne. Det kan godt være, at vi i Danmark kæmper for at holde lovens bogstav og ånd, når det kommer til teenagere i nattelivet. Men samtidig har vi en liberal holdning til at lade unge under 18 år feste igennem i weekenden. Vi har jo selv været unge, og selvfølgelig kan de styre sig. Det vil jo vise sig, når beviserne for det natlige mådehold reality-dokumenteres på Youtube! Jeg er helt sikker på, at vi vil komme til at se masser af virale glimt af unge i nattelivet som vil give den som reality-stjerne, eller på bedste reality-vis. De unge får dermed mulighed for at flirte med rollen om at være på tv. Og det vil - lige som så meget andet i ungdomsårene - være en mulighed for at prøve en grænse af. Om de unge vil opleve nogen konsekvens i form af moralske tømmermænd er ikke sikkert. Det er sikkert, at der vil være nogen, som vil beklage sig, og sikkert fortryde at have sagt ja. Jeg tror helt bestemt også, at de unge vil bruge konceptet aktivt endog direkte positivt. De vil flirte med det, de vil både få en "på grineren" og en "på græderen", og så vil de haste videre. Selvom det ikke kan dokumenteres, er jeg overbevist om, at et Nightclub Confession koncept ikke vil få mange sæsoner på bagen. For en del af charmen ved at lave brugergenereret indhold er følelsen af kontrol. Og når de unge ikke "ejer" eller selv har produceret klippene, så er der jo ingen direkte kontrol. Kun den, som de kan (forsøge) at udvise i selve situationen. Samtidig er jeg overbevist om, at dette koncept også vil aktivere en mere regressiv tendens, og derved puste til den særlige form for skyhed der gør, at unge oplever aldrig sådan rigtigt at kunne komme tæt på et andet menneske. Det er ikke udtryk for moralske tømmermænd, men udtryk for en moral der desværre er nødt til at være konservativ og tilbageholdende for at være progressiv. Som en præmis for dette koncept er den medieteknologiske bekvemmelighed: Det er blevet så ufatteligt nemt at lave medieindhold, at være sin egen petite reality movie maker. Denne bekvemmelighed er præcist det der gør, at sociale medier har oplevet en så eksplosiv vækst. Denne bekvemmelighed gør også, at unge forventer, at alle situationer i princippet er potentielle reality situationer, selvom de ved, at det er meget sjovere at kunne se, hvordan andre (og måske een selv) opførte sig i byen. Jeg forudser at denne type af underholdningsmæssig overvågning vil få en juridisk og moralsk medfart. Også fordi at det måske vil blive synligt, at 14-16 årige går i byen og leger 18-årige. Vi ved det sker, men det vil blive dobbelt pinligt, når der kommer billeder på det. Og hvorfor skulle far og mor, også på bonusfamiliesiden, ikke blive venner med den lokale natklub. Bare for en sikkerhedsskyld, og måske for nysgerrighedens skyld. Tem Frank Andersen er ph.d., medieforsker ved Aalborg Universitet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...