EMNER

Tid til udeliv

Så kom foråret og vi sprang nærmest direkte fra de forede støvler, til de lette sko.

Arkivfoto

Arkivfoto

Dagene er blevet betydeligt lysere og lysten til at være ude stiger, om så det er med løbesko eller havehandsker på. Rigtig mange løbere har glædet sig til denne sæson, der gør løbet til en sand fornøjelse og der diskes op med utallige "løb" man kan deltage i. Der er alt fra 5 km. til halve og hele maratons, der er noget for alle. Se en liste over de nordjyske løb . Jeg hører jævnligt mennesker udtale, at de "ikke kan løbe" og dertil må jeg svare "alle KAN løbe, men ikke alle har lyst" og det er jo helt fair. Har du fået lyst til at komme ud i naturen med løbesko på, kan jeg anbefale dig at finde et rigtig godt begynderprogram - der finde rigtig mange gode på internettet - du kan eventuelt kigge på . Tre fif Det kræver tid og tålmodighed at blive vant til løbet, men her er tre fif: Mål Start med at sætte dig et realistisk mål (i forhold til din form). Du skal ikke lægge ud med en lang distance. Lav den nærmest så kort som du kan - f.eks. fra en lygtepæl til en anden, derefter et par minutters gang, og så lidt løb igen etc. Når du kommer hjem, skal du have følelsen af, at du kunne have løbet lidt længere. Rytme Hvis du aldrig har løbet før, vil kroppen sandsynligvis føles urytmisk og ude af takt. Mange vil have en fornemmelse af, at rumpen og maven hopper uklædeligt rundt og det føles ubehageligt. Det er kun dig der kan fornemme det. Med tiden vil det føles helt naturligt. Kroppen vil føles "rigtig". Din vejrtrækning vil ligeledes finde et mere naturligt og rytmisk leje med træningen. Kontinuitet Du skal naturligvis sørge for at træne dig langsomt op, så du undgår overbelastningsskader så som skinnebensbetændelse o. lign. Men det er vigtigt, at du kommer af sted hver 2. eller 3. dag. Så husker din krop og dine sanser den gode fornemmelse det er at blive brugt og det bliver lettere at komme af sted næste gang. Så snart der går 4-7 dage, bliver det lidt sværere med motivationen. Man kan blive løber i alle aldre, så har du drømmen, se at komme af sted. Og husk, ikke alle skal eller vil løbe de helt lange distancer. Kan du træne dig op til 4-5 km. og komme af sted et par gange eller tre om ugen, er det en rigtig fornuftig træning og en topgod måde at holde sig slank og i form.