Tiden efter Casper

For første gang skal Aalborg Universitet have en rektor, der ikke er valgt af og blandt de ansatte

AALBORG:Hvis alt går efter planen, vil Sven Caspersen forlade bestyrelsen for Aalborg Universitet med udgangen af 2007. Til den tid vil han være 72 år og have haft en kraftig finger med i styringen af det nordjyske universitet i 32 år. Først som rektor fra to år efter starten og frem til i år. Og i dag som medlem af og - indtil videre - formand for AAU's første bestyrelse. Ganske vist er pensionsalderen for de fleste af den slags bestyrelseshverv 70 år - eller mindre. Men i de vedtægter, som Aalborg Universitet just nu er ved at finpudse, står der, at man ikke kan vælges til en ny periode, når man er fyldt 70. Men man bliver ikke smidt på porten, blot fordi man runder de syv årtier. Når universitetet i den kommende uge fejrer sit 30 års-jubilæum med royal visit og megen anden festivitas, er det derfor stadig med Sven Caspersen som en af de ubestridte frontfigurer. Samtidig er universitetet imidlertid så småt ved at indstille sig på, at der kommer en tid, hvor noget på Aalborg Universitet slet ikke vil være, som det plejer. Tiden efter Casper. Allerede i fjor havde mange indstillet sig på, at det lakkede mod enden, for Sven Caspersen havde ladet forstå, at han agtede at trække sig som rektor i begyndelsen af 2004, hvor en ny styreform skulle træde i kraft. Men til de flestes overraskelse blev det ikke et definitivt farvel. For Casper lod sig samtidig vælge til AAU's første bestyrelse, der er valgt for fire år og foreløbig har gjort ham til sin formand næste år med. Det er denne bestyrelse, der nu skal udpege dén person, som for alvor skal føre stafetten videre. Da Sven Caspersen trådte af som rektor midt i valgperioden, tog hans mangeårige prorektor, Jørgen Østergaard, over. Han er just fyldt 60, og selv om han ikke vil sige noget definitivt om sine fremtidsplaner, vil det være en overraskelse, hvis der ligger en ansøgning fra ham, når bestyrelsen i løbet af de kommende måneder slår rektorjobbet op. Både han og hans prorektor, den ligeledes bredt respekterede Erik Laursen, betragtes derfor begge som solide overgangsfigurer. De skal holde AAU på rette vej, indtil fremtidens mænd og/eller kvinder er udpeget. Glidende overgang Sven Caspersen har selv om baggrunden for sit ja til at blive bestyrelsesformand sagt, at det kan "sikre en glidende overgang i ledelsen af Aalborg Universitet". Der er ingen tvivl om, at bestyrelsen vil lytte til formandens mening. Men i et forsøg på at sende det signal, at der ikke er tale om, at den gamle konge selv kårer sin efterfølger, udvælges AAU's rektor i første omgang af et ansættelsesudvalg, hvor Sven Caspersen ikke har sæde. Formand for udvalget er derimod næstformanden i universitetets bestyrelse, Freddy Frandsen. Fremtidens rektorjob bliver på en række punkter anderledes, end det hidtil har været. Indtil nu er det studerende og ansatte, der har valgt rektor - og i øvrigt en række andre ledere på universitetet. Nu ansættes rektor (og prorektor) af en bestyrelse, og derefter er det rektor, der ene og alene udpeger dekaner - den øverste leder af et fakultet. Herefter udpeger dekanerne lederne af de enkelte institutter. Pyramiden bliver altså så at sige vendt på hovedet. På den ene side får den ny rektor magt til selv at udpege sine nærmeste underordnede. På den anden side har rektor allerede nu fået en bestyrelse at skulle stå til ansvar over for. Bestyrelsen har fire håndtag at skrue på: Den udpeger rektor. Derudover fastsætter den universitetets vedtægter og laver en strategi, der skal føre til indgåelse af en såkaldt udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet. Og endelig skal bestyrelsen godkende budgetterne. Resten - og det er ikke så lidt - er overladt til rektor. Forsker og leder Den rektor, Aalborg Universitet i løbet af nogle måneder officielt vil søge, skal være rundet af den akademiske verden og opfattes som en anerkendt forsker. Derudover skal han eller hun have gode lederegenskaber. Man skal altså ikke forvente at se en "super-leder" fra eksempelvis det private erhvervsliv som rektor. Vedkommende hentes givetvis i universitets-miljøet. Men ikke nødvendigvis i universitets-miljøet på Aalborg Universitet! Indtil nu har nyvalgte bestyrelser for en række andre universiteter og tilsvarende uddannelsesinstitutioner for første gang skullet ansætte en rektor. I nogle tilfælde er rektor hentet "inden for murene". På Handelshøjskolen i Århus valgte man imidlertid så sent som sidste uge en dekan fra Syddansk Universitet i Odense til ny førstemand. I Aalborg kunne det måske tale for at kikke udenhus, at AAU i så mange år er blevet ledet af samme person. Mange i den kreds af ledere, Sven Caspersen har omgivet sig af, har ligesom han været med i ganske mange år. Vælger man en rektor ud af denne kreds, sikres kontinuiteten. Prioriterer man højest at få en person, der ser tingene med friske og/eller yngre øjne, skal dé måske hentes uden for AAU. For et stort antal af AAU's ledere er folk, der har været med stort set fra universitetets start i 1974, og som ikke længere hører til de alleryngste. Dekanerne Indtil nu har kun en enkelt ansøger meldt sig på arenaen. Det er Finn Kjærsdam, der er dekan på det teknisk-naturvidenskabelige fakultet. Han har et solidt og bredt netværk på universitetet. De to andre dekaner, Margrethe Nørgaard fra det samfundsvidenskabelige og Ole Prehn fra det humanistiske fakultet, har begge - ligesom Finn Kjærsdam - afstået fra at sidde i de besluttende organer, angiveligt for at undgå et muligt habilitetsproblem, hvis de skulle søge en stilling, som bestyrelsen udpeger. Men det er langt fra ensbetydende med, at begge de to andre dekaner rent faktisk vil søge. Ad samme vej Forventningen er, at universitets kommende ledelse er på plads inden for det næste halve år. Allerede inden da vil bestyrelsen imidlertid have sendt et signal om, hvilken vej den ønsker Aalborg Universitet skal følge. I en strategiplan, hvis hovedprincipper ventes vedtaget på bestyrelsens møde i november, lægges der ikke op til radikale omvæltninger: Aalborg Universitet skal stadig have en central placering i og samarbejde med det omgivende samfund, ikke mindst den nordjyske region. Og den særlige problembaserede undervisningsform skal fortsat være en vigtig hjørnesten. Samtidig håber man fortsat, at fremtiden kan betyde, at AAU får ikke tre, men fire fakulteter. Nummer fire skal, hvis det går, som universitetet ønsker, være et sundhedsvidenskabeligt fakultet med en ny, nordjysk lægeuddannelse som hovedattraktion.