Tiden er løbet fra efterløn

VELFÆRD:Da efterlønnen blev indført i 1979, var det for at skabe plads til de unge, som havde svært ved at få fodfæste på et trængt arbejdsmarked. Siden er tiderne skiftet. Vi skriver 2011 og skal forholde os til efterdønningerne af finanskrisen. Og ikke mindst skal vi forholde os til, at antallet af danskere i arbejdsstyrken om syv år vil være det mindste i mere end 30 år. Selvom arbejdsmarkedet også nu er trængt, får vi om få år brug for en større arbejdsstyrke. I 2018 - om blot syv år - vil der være 2.756.000 personer i arbejdsstyrken. Det er 50.000 færre personer end i dag - og alt for lidt. De seneste 15 år har vi arbejdet på at få forbedret arbejdsmiljøet, og fjernet de tunge løft. Der vil være nogle medarbejdere, der er nedslidt, men en efterløns-reform efterlader ikke de hårdt nedslidte medarbejdere uden muligheder. De medarbejdere, der har brug for at gå på pension før tid, skal have muligheden for at komme på førtidspension. Men de medarbejdere, der stadig kan arbejde, skal blive på arbejdsmarkedet og bidrage til at øge væksten, så vi stadig kan have råd til velfærd. Derfor er det ikke nok kun at se på efterlønnen. Vi har brug for gennemgribende strukturreformer, så færre forsørges af staten og flere forsørger sig selv. Kun ved at sikre den aktive arbejdsstyrke og øge produktivitet og vækst, kan vi fortsat have råd til velfærd og give dem, der ikke længere kan arbejde, mulighed for at trække sig tilbage.