EMNER

Tiden løber med os

Travlheden er ved at tage pippet fra os. Mens vi har struktureret tiden med kalendere og har målt vores succes på, hvor meget, der kan presses ind i den, har vi fået mere og mere travlt og er blevet mere og mere stressede. Tid er penge, siger vi, og begrebet "at slå tiden ihjel" som udtryk for at lave ingenting, er foragteligt og forlængst udryddet af vores daglige sprog. Men noget tyder på, at det så småt er ved at gå op for nationen, at det præcis er det, vi gør - slår tiden ihjel. Så hvis tid er penge, skulle man måske til at investere i den. - Travlhedens tyranni, kaldte statsminister Anders Fogh Rasmussen det i sin nytårstale og foreslog os bl.a. at slukke for mobilerne for at få mere tid til hinanden, og dronningen konstaterede, at hurtigt går tiden - især for den travle, som skal hente alle mulige oplysninger ind fra informationssamfundet og tage stilling til dem. Men kan det være anderledes? Tiden går jo, og hvem kan gøre noget ved det? Men selvfølgelig kan det være anderledes. I virkeligheden er det ikke mere end godt 100 år siden, at vi her i landet fik et landsdækkende NU - et fælles ur, så klokken var det samme både her og der på samme tid. Det gjorde det nemmere at hænge i den fælles klokkestreng, og selv om ingen havde forestillet sig, at vi skulle hænge i den hele tiden, har ideen selvfølgelig også sine gode sider. - Moderne kommunikation ville slet ikke kunne lade sig gøre uden, konstaterer professor ved Aalborg Universitet, Peter Øhrstrøm, Vestbjerg. Han er ekspert i tid og har i tidens løb fulgt tidens gang ud fra flere synspunkter. Bl.a. ud fra de to begreber, som de gamle grækere brugte om tid: Kronos og Kairos. Det første er den tid, man aflæser på et ur. - Det er svært at oversætte Kairos, siger Peter Øhrstrøm. Kierkegaard kaldte det for "det gunstige øjeblik", der, hvor tiden og evigheden møder hinanden. En slags tid, som man ikke kan planlægge, sådan som man kan planlægge at grave haven. Det er her, siger han, man møder f.eks. kreativiteten, og hvis man forestillede sig at afskaffe helligdage og ferier, ville man sætte hele samfundets kreative ressource over styr, for det er her, vi er modtagelige for Kairos. At tiden har udviklet sig, kan man f.eks. se på de, reklamer, der har været for den, fortæller Peter Øhrstrøm. - I 40'rerne reklamerede man med, hvor præcist urene gik, og man lavede vittigheder om ure og tid, siger han. Da f.eks. Jens Olsens verdensur kom, og det viste alle mulige tidspunkter på samme tid, hed det, at "det har urene her i byen altid gjort", men den slags kan man jo ikke lave nu. Nu er alle ure nøjagtige. Andet er direkte fremmed for os. Det svære er at få kvalitetstid - og det er den, reklamen slår på nu, påpeger tidseksperten. - Nu kan man få en særlig tid. Tid til dig selv: I toget er tiden din egen, hører vi. Det er den jo ikke, men alligevel er der noget her - en stilletid, både den stille tid og tid til at indstille sig på noget, forberede sig. Det har vi brug for. Og denne indstilletid har jo også været brugt af andre, Jesus f.eks., som kun havde tre år til at frelse Verden. Han begyndte med at gå 40 dage ud i ørkenen... At folk stresser afsted og faktisk lider under travlhedens tyranni, oplever arbejdspsykolog Pia Ryom, Aalborg BST, i sit daglige arbejde. Hun er sikker på, at miseren hænger sammen med den opfattelse, vi har af tid. - Hvad er det, vi har så travlt med, spørger hun - og kender selv et svar: Vi løber fra det, der er lige nu. Det eneste, der hele tiden er her. Vi dyrker vores fortid, fordi vi vil have en forklaring på - og et alibi for - hvorfor tingene er for os, sådan som de er blevet, og i vores lotto-kultur tror vi, at alting sker i fremtiden, at det bliver bedre, når vi får nye havemøbler, og når vi får nyt arbejde eller der sker andre ting. Vi er bange for at blive snydt for noget, og derfor tilrettelægger vi alle mulige oplevelser og fylder tiden ud med events og aftaler og gøremål og har så travlt. Men det, siger Pia Ryom, man virkelig bliver snydt for, er det, der sker her og nu - fordi det er det, man er midt i, det er det, der sker nu og i øjeblikket, man selv kan skabe. Noget tilsvarende funderer Johannes Møllehave over i sin bog Vor tids tid, hvor han skriver om de flere og flere, som ikke kan sove om natten. de er blevet ofre for den dæmon, der hedder Tempo, siger han og peger på gennem et digt af Villy Sørensen: Mennesker er skønne når de hviler i sig selv. Nogle gør det aldrig, mange gør det sjældent: tiden tillader det ikke. Derfor tar vi nerve- og sovepiller: for at hvile fra os selv. Selv funderer han over, hvorfor alting skal gå så hurtigt - blot for hurtighedens skyld: Sådan kører vi bil, sådan laver vi mad, sådan får vi et arbejde fra hånden, skriver han og minder om dem, der kommer fra Paris til New York på tre timer, og som går underligt ved siden af sig selv de næste tre dage. De har aldeles tabt den tid, de har vundet, skriver han. Overlydsfly er blot et af symbolerne på vores tidsbegreb. det drejer sig om, at det skal gå hurtigt. Vi har ikke tid. Engang havde mennesker netop tid: tid til at tale, tid til at hvile, tid til at arbejde, tid til at lege, fantasere, drømme, le. Vi har ikke tid. Vi har sat tiden over styr. Statsministerens forslag om, at vi bør løsrive os fra travlhedens tyranni, er i øvrigt fremsat før. dette citat er fra Paulus' brev til efeserne (Ef. 5.15-16): - Se derfor til, hvordan I lever, ikke som uvise men som vise. Brug det gunstige øjeblik, for dagene er onde. Læs mere om tid: Peter Øhrstrøm "Tidens gang i tidens løb" og Johannes Møllehave "Vor tids tid".