Tidens tand bider også i Raabjerg Kirke

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den gamle kirke får en kærlig hånd.

RAABJERG:På vejen mellem Skiveren og landevejen til Skagen finder man den flotte kirke, Raabjerg Kirke, som lige nu fremstår i anderledes farver end normalt. Kirken har i den seneste måned været pakket ind i stiladser, for kirkens ydermure er under restaurering for tiden. Murerfirmaet Henrik Carlsen fra Frederikshavn, der har renovering af bevaringsværdige bygninger som speciale, står for den gennemgribende behandling af murværket. Først er murværket blevet vand- og sandblæst for få blotlagt de gamle munkesten fra slutningen af 1200-tallet. Herefter repareres løst murværk med originale sten samt tilføjelse af nye, hvor de gamle er i for dårlig stand. Syl- og sokkelsten skal repareres og de tilføjelser der er blevet gjort gennem årene med beton og cement fjernes. Til slut skal murene vandskures og kalkes syv gange! - Det bliver ikke nødvendigt at lukke kirken i arbejdsperioden og vi har i den seneste tid holdt gudstjenester med plastik for vinduerne, fortæller Kalle Vesterg Restaureringen af ydermurene er en del af en samlet restaureringsplan for kirken. For få år siden blev kirkens varmeanlæg udskiftet med nyt, sidste år blev taget understrøget og istandsat og til næste år skal vinduerne udskiftes. Ved at restaurere kirken som et ”etape-løb” undgår vi at måtte lukke kirken i længere tid. Den igangværende restaurering er blevet mere omfattende end først antaget da murværket var i langt dårligere stand end forventet. Det var påregnet at arbejdet kunne afsluttes til pinse, men nu lyder et forsigtigt bud på at arbejdet vil være færdigt i midten af juni.