Brønderslev

Tidlig debut til ungt talent

Bjarke Krog på kun 14 år får debut i Stigadivisionen

Bjarke Krog - en meget ung debutant. Privatfoto
Bjarke Krog - en meget ung debutant. Privatfoto

BRØNDERSLEV/HIRTSHALS: Stigadivisionen byder i dag klokken 11 på lokalopgør i Hirtshals mellem B75 og BI. Her giver BI debut til den blot 14-årige Bjarke Krog.

- Det er egentlig et år eller to for tidligt, men nu er chancen der, og Bjarke kan helt sikkert lære meget af sådan et opgør, siger formand og far Thomas Krog.

- BI var heldige at få chancen i Stigadivisionen, fordi OB trak deres hold. Det udnytter vi til at give nogle forskellige spillere muligheden for at spille med på allerhøjeste niveau. Stiller B75 med deres udenlandske stjerner er BI’s chancer i holdkampen ikke store. Men jeg ved, at alle BI’s spillere er motiverede og i form, så det bliver med garanti en god kamp. Når Bjarke søndag får chancen, er det fordi han har arbejdet hårdt og vist et niveau, så han på ingen måde er prygelknabe. Han vinder sandsynligvis ikke kampe, men måske tager han et sæt, og i sommer slog Island jo England til EM, slutter en optimistisk Thomas Krog.

BI’s hold i Stigadivisionen indleder weekenden lørdag i Viby, hvor der er lagt op til en god kamp. BI stiller med samme hold som sidste weekend, Carsten Jensen, Carsten Egeholt, Peter Bruhn og Carl-Johan Norup. Når holdet søndag drager til Hirtshals er Carl Johan som nævnt skiftet ud med Bjarke Krog.

Også BI’s hold i 2. division samt Juniordivision og de to hold i Pigedivisionen skal i kamp i weekenden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden