Tidlige gulerødder

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

En urtepotte er også velegnet til at starte kartoffeldyrkningen op. Tag planten ud af potten og plant den ud, når frosten er forbi.

Vil du have tidlige gulerødder, er det nu, du skal drikke alt den mælk, du kan og bruge de tomme kartoner. Papvin eller juicekartoner kan også bruges, men bruger man vin, kan det måske knibe med at så samme dag. Ellers er metoden enkel og effektiv. Skær toppen af kartonen og prik et par huller i bunden, så vandet kan løbe ud. Fyld kartonen med næringsberiget spagnum. Vand spagnummet og pres det en smule for så igen at fylde efter. Gulerødder I hvert karton sår du omkring ni frø, der dækkes med en centimeter sand. Kartonen anbringes nu ved stuetemperatur, indtil spiringen er begyndt, så flyttes kartonen et lyst sted med cirka 15 graders varme. Planterne tyndes ud, så der er seks i hvert karton. Når vejret udenfor er rimelig lunt, flyttes kartonen ud. Dæk eventuelt med en plasttunnel, som du kan lave af et par elektrikerrør og plast. Bunden skæres helt af, og kartonen graves nu ned i jorden og dækkes for oven med et insektnet. Der vandes med fortyndet gødningsvand. Resultatet bliver flotte store og lige gulerødder. Kartofler Du kan også starte kartoffeldyrkning i en mælkekarton. Plant kartoffel så noget af den stikker ned i jorden. Efter nogen tid sætter kartoflen rødder og top, og når det er lunt, kan du plante den ud i haven, hvor den gror videre. Du kan enten tage den op af kartonen eller skære bunden af kartonen og plante det hele i et hul i jorden. Har du drivhus, så plant et par stykker her, så har du meget tidlige kartofler. En urtepotte er også fortrinligt til at starte en produktion. Tidlige gulerødder: Harlekin (er en blanding af forskellige farvede gulerødder), Nantes 2, Purple Dragon, (violette gulerødder), Berlicum, Jaune de Ducibus (gul). En gulerod der er sød det ene år, behøver ikke være lige så sød det næste. Det afhænger lidt af vejr og vind, der sammen med jordbundsforhold også kan have indflydelse på sprødheden.

Breaking
Ingen afsluttende prøver for 9. og 10. klasser: 15. april åbner institutioner og skoler for 1.-5. klasse
Luk